Netværk

Undervisere

Tilbage

Anders Strange Sørensen

Bæredygtighedschef hos Enemærke & Petersen

Anders Sørensen er bæredygtighedschef hos entreprenøren Enemærke & Petersen A/S. Her er han ansvarlig for at sikre at det udførende led i byggeriets værdikæde kan levere på de bæredygtighedskrav projekterne skal leve op til. En vigtig del af hans arbejde er udvikling af koncepter, samarbejder og kompetencer, som skal sikre at bygherres bæredygtighedsambitioner realiseres.
En del af dette er et stærkt fokus på forskning indenfor bæredygtighed, hvor han har været vejleder for erhvervsforskere og PhD’er siden 2017.

Hans erfaring dækker cirkulært byggeri, social bæredygtighed, ressourceansvarlige byggepladser og bæredygtighedscertificering af byggeri. Derudover har han indgående erfaring med EU Taksonomi, CSRD og ESG, som har været en fast del af hans bæredygtighedsarbejde siden 2022.