Undervisere
Tilbage
Annemette Thorgaard
Advokat og partner hos Poul Schmith/Kammeradvokaten
Annemette Thorgaard er advokat og partner hos Poul Schmith/Kammeradvokaten med speciale i udbuds- og kontraktret. Hun rådgiver offentlige myndigheder om planlægning og gennemførelse af udbud, herunder komplekse udbudsprocesser som Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) i konkurrencepræget dialog og Offentlig-Privat Innovationssamarbejde (OPI). Annemette har også betydelig erfaring med håndtering af statsstøtteretlige problemstillinger i forbindelse med sådanne udbud.
Derudover bistår hun med udarbejdelse af kontrakter og paradigmer til brug for ordregivende myndigheders løbende indkøb og rådgiver om udbudsstrategi, kontraktstyring samt håndtering af problemstillinger i samarbejdet med eksterne leverandører. Annemette rådgiver også om ændringer af udbudspligtige kontrakter og indgåelse af aftaler mellem ordregivende myndigheder, der ikke er omfattet af udbudspligt, såsom in-house aftaler og horisontale aftaler. Hun bistår desuden offentlige myndigheder i klagesager ved Klagenævnet for Udbud.
Annemette er medlem af Dansk Forening for Udbudsret og har en solid baggrund med erfaring fra både det offentlige og private. Hun har tidligere arbejdet som specialkonsulent i Udenrigsministeriet og som advokat hos Accura og Bech-Bruun og Trolle Advokatfirma. Hun er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet og har en LL.M. fra University of Chicago.