Netværk

Undervisere

Tilbage

Christina Heiberg-Grevy

Advokat (L) og partner hos Poul Schmith/Kammeradvokaten

Christina Heiberg-Grevy er partner og advokat (L) hos Poul Schmith/Kammeradvokaten. Hun rådgiver store og mellemstore danske og internationale virksomheder om konkurrenceretlige og udbudsretlige forhold. Derudover rådgiver hun om konkurrenceretlige problemstillinger i forbindelse med transaktioner og opnåelse af konkurrencegodkendelser i og uden for Danmark.

Hun bistår kunder i forbindelse med udarbejdelse af samarbejdsaftaler, herunder distributionsaftaler, agentaftaler og franchiseaftaler. Endvidere rådgiver hun om dominerende virksomheders forhold, blandt andet i relation til priser, rabatter og leveringsnægtelser. Hun har desuden stor erfaring med udbudsretlig rådgivning af både private tilbudsgivere og offentlige myndigheder og repræsenterer kunder i konkurrence- og udbudssager ved klagenævn og de danske domstole.

Siden 2022 har hun været hos Poul Schmith/Kammeradvokaten. Fra 2010 til 2021 var hun partner hos Accura, og fra 2006 til 2010 var hun hos Rønne & Lundgren. Tidligere var hun ansat hos Forbrugerstyrelsen fra 1996 til 1999 og hos Konkurrencestyrelsen fra 1999 til 2006, senest som chefkonsulent. Hun begyndte sin juridiske karriere hos Kahlke Vandborg.

Hun blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 1994 og har møderet for landsret.