Om JUC
Undervisere
Tilbage
Florence McLean
Cand.psych., autoriseret psykolog og uddannet Criminal Profiler og gerningsstedsanalytiker fra The Forensic Criminology Institute
Florence McLean er Cand.psych., autoriseret psykolog og uddannet Criminal Profiler samt gerningsstedsanalytiker fra The Forensic Criminology Institute v/ Dr. Brent Turvey USA. Ydermere har hun en diplom uddannelse fra Heritage University/Behavior & Law i Washington i Criminal profiling.
For tiden er Florence igang med en kandidatuddannelse/Master of Science i Criminal Profiling ved Evidential University of Behavioral & Forensic Sciences i USA.
Florence har i 17 år arbejdet med børn, unge og voksne i Aarhus kommune, både i kommuner og i privat praksis. Hun er specialist i klinisk psykologi, psykoterapi og børneneuropsykologi og er godkendt superviser. Siden september 2021 har hun arbejdet selvstændigt som psykolog.
Florence McLean har beskæftiget sig med seriemordere ca. siden 1997 som mundede ud i et speciale i 2004 (seriemordere – forståelse og forebyggelse) og en forskningsrapport (forebyggelse: En case-beskrivelse af Arthur Shawcross) i 2012.
Udover det har hun igennem årene undersøgt langt over 100 seriemordere, hvor hun har gennemgået cases, læst retsudskrifter, set afhøringsoptagelser, set og læst interviews med dem og gennemgået domsudskrifter med mere, for at få en dybere forståelse af dem.
Florence McLean er en erfaren foredragsholder og forfatter til bogen "Seriemordere – Mennesket bag Monsteret", som udkom i april 2021.
Florence McLean har medvirket i en række tv-programmer, bl.a. er hun vært på “Er de for farlige til frihed” og hun er agerer ekspert i programmerne “Når mænd slår kvinder ihjel”, “Kvinder der slår ihjel”, “Kriminelt” og “Når forbrydelse ryster os”.
Derudover har hun været med i en række radioprogrammer, aviser og podcasts, bl.a. Mørkeland, DR’s “Djævlen i detaljen”, "Brinkmanns Briks" og Anders Lund Madsens "Fedeabes Aktuelle Forklaringer" og meget mere.