Netværk

Undervisere

Tilbage

Frederik Alfast Damm

Anklagerfuldmægtig ved Københavns Politi

Frederik Alfast Damm er Anklagerfuldmægtig ved Københavns Politi.

Han har tidligere været advokatfuldmægtig hos Poul Scmith/Kammeradvokaten, hvor hans arbejde primært bestod i rådgivning om og førelse af retssager for offentlige myndigheder inden for det offentligretlige og erstatningsretlige område.

Frederik har særligt beskæftiget sig med rådgivning og retssager om socialret, herunder sociale ydelser og tvangsadoption, udlændingeret, administrativ frihedsberøvelse og andre tvangsindgreb imod borgere, samt arbejdsskade-, patientskade-, og autorisationssager. Han har desuden erfaring med gennemførelse af advokatundersøgelser.

Frederik har tidligere været tilknyttet Poul Schmiths afdeling for Finansiering og Insolvens og har herfra erfaring med varetagelse af kreditordispositioner samt retssagsbehandling inden for konkurskarantæne, omstødelse, samt ledelses- og rådgiveransvar og sager om professionelt ansvar og erstatning i og uden for kontrakt. Desuden har Frederik beskæftiget sig indgående med tvistløsning, hvor sagerne omfatter erhvervsrelaterede forhold, herunder tvister, som udspringer af en obligations-, erstatnings- eller forsikringsretlig problemstilling.

Frederik har undervist jurastuderende på Københavns Universitet og er forfatter til flere udgivelser, herunder kompendier inden for forskellige retsområder, podcasts og artikler i spændingsfeltet mellem retssagsførelse, obligations-, erstatnings-, og forsikringsret. Frederik er formand for Djøf Advokat Akademiet og facilitator for Djøf Advokats netværk for landets advokatfuldmægtige. Derudover er Frederik medlem af repræsentantskabet hos både Djøf og Djøf Advokat. Frederik er desuden medlem af Advokatfuldmægtigforeningen i København og European Young Bar Association.