Undervisere
Tilbage
Josephine Friis Schouenborg
Advokat hos Accura
Josephine Friis Schouenborg er advokat i Accuras afdeling for konfliktløsning, hvor hun beskæftiger sig med omfattende og komplekse rets- og voldgiftssager inden for det erhvervsretlige område.
Hun rådgiver i tvister inden for en bred vifte af sagsområder, blandt andet sager vedrørende M&A, kontraktansvar- og fortolkning, erstatningsansvar, enterpriseforhold og W&I forsikringer og forsikringsret. En væsentlig del af de sager, som Josephine rådgiver i, afgøres ved voldgift, som Josephine har omfattende erfaring med.
Josephine har derudover en LL.M fra USA i International Business and Economic Law med en specialisering i International Arbitration and Dispute Resolution. Hun har derfor en international tilgang til og forståelse for rådgivning i internationale sager, ligesom hun har et indgående kendskab til international voldgift.