Undervisere
Tilbage
Lasse Horne Kjældgaard
Direktør for Carlsbergfondet
Lasse Horne Kjældgaard er direktør for Carlsbergfondet og har været det siden d. 1. januar 2023. Han er faktisk den første direktør i Carlsbergfondets næsten 150-årige historie.
Carlsbergfondet er et af Danmarks ældste erhvervsdrivende fonde stiftet af brygger J.C. Jacobsen i 1876. Fondet har som hovedformål at støtte grundvidenskabelig forskning inden for naturvidenskab, humanistisk videnskab og samfundsvidenskab. Carslbergfondet har også ansvar for Ny Carslbergfondet, Tuborgfondet, Det Nationalhistoriske Museum, Carlsberg Laboratorium og de frie forskningsmidler.
Lasse Horne Kjældgaard var fra 2020 til 2023 centerleder og professor på H.C. Andersen-Centret ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Siden 2015 og frem til 2020 var han professor på Roskilde Universitet.
Fra 2011 til 2015 var Lasse direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og han har også stået i spidsen for Georg Brandes-forskeruddannelsesprogrammet på Københavns Universitet fra 2009 til 2010.
Lasse Horne Kjældgaard er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og ph.d. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet samt dr.phil. fra Roskilde Universitet.