Undervisere

Tilbage
Louise Høyer Bom
Ph.D.-stipendiat, videnskabelig assistent hos Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Louise Høyer Bom er ph.d.-stipendiat og videnskabelig assistent ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, hvor hun forsker i seksuelt samtykke og retssystemets behandling af voldtægtssager.
I sit ph.d.-projekt undersøger hun, hvordan den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse kommer til udtryk i retssager med unge under 25 år. Med afsæt i observationer ved danske domstole og interviews med forurettede, tiltalte og juridiske professionelle belyser hun, hvordan samtykke forstås i retten, og hvordan de involverede oplever og håndterer retssagen. Hun har særligt fokus på følelsernes rolle i retssystemet og de unges møde med retsprocessen.
Louise har tidligere arbejdet fire år som analytiker hos VIVE, hvor hun bidrog til forskning og analyser på det kriminologiske og sociale område. Her beskæftigede hun sig blandt andet med børnedrab, partnervold og psykiske belastningsreaktioner hos politi- og fængselsbetjente.
Louise er uddannet kandidat i sociologi fra Københavns Universitet.

