Undervisere

Tilbage
Maria Fredenslund
Advokat, leder og talsmand for Rettighedsalliancen
Maria Fredenslund arbejder med den digitale udvikling og de kreative branchers muligheder og udfordringer med at etablere bæredygtige online-forretninger. Hun overtog lederskabet af RettighedsAlliancen i 2011, som inden for kort tid er vokset og blevet en interesseorganisation , der favner bredt både i medlemskreds og i aktiviteter. RettighedsAlliancen medlemmer er 17 forskellige organisationer og virksomheder inden for de kreative hverv i Danmark og repræsenterer mere end 85.000 kreative inden for musik, film, spil, litteratur, journalistik og design. Aktiviteterne spænder fra håndhævelse over for kriminelle bagmænd til brugeroplysning og involvering af interessenter på tværs af interesser og fællesskaber.
Maria har indgående kendskab til og mange års praktisk erfaring med håndhævelse af immaterielle rettigheder herunder bevissikringer, fogedforbud og håndhævelse over for mellemmænd fx via blokeringer. Udover praktisk håndhævelse, arbejder hun med politik og strategi inden for området og deltager i forskellige udvalg, rapporter og fora, der beskæftiger sig med håndhævelse og med involvering af nye aktører fx mellemmænd på internettet.
Karriere:
2010 til nu: Leder og talsmand for RettighedsAlliancen
Uddannelse:
2010: Advokat
2007: Cand.jur
Udgivelser
Plesner Mathiasen, Fredenslund og Valbjørn, Køb og salg på internettet (2007), Nyt Juridisk Forlag
Andre beskæftigelser:
Bestyrelsesmedlem Foreningen for entertainment- og medieret

