Undervisere
Tilbage
Mie Marcussen
Mediator hos Marcussen & Company og ekstern lektor i Mediation på Københavns Universitet
Mie er ekstern lektor på Masteruddannelsen i Mediation på Københavns Universitet, hvor hun også underviser jurastuderende i mediation.
Fra 2007 har hun drevet virksomheden Marcussen & Company – en virksomhed, der er ekspert i konflikter og mediation.
Hun har igennem de sidste 15 år medieret i mere end 300 sager af forskellig karakter lige fra drab og vold for politiet til nabostridigheder, sager på arbejdspladser, bygge- og erhvervssager. I samme periode har hun undervist og holdt foredrag i konfliktforståelse og mediation for private virksomheder, i organisationer, styrelser og i mere end 20 af landets kommuner. Tidligere har Mie arbejdet 10 år med personalejuridisk rådgivning, og hun har forhandlet både personalesager og overenskomster bl.a. igennem 6 år i Dansk Industri.
Hun er uddannet Cand.merc.jur. og har en toårig masteruddannelse i mediation fra Københavns Universitet.
Hun er derudover medforfatter til bogen "Mellem os - en ABC til konflikt" og vært på DR’s ”I krig med naboen”.
Mie bestrider tillidshverv som næstformand i Nordiske Mediatorer og er Rådsmedlem i Rådet for International Konfliktløsning (RIKO).
Mie underviser på JUC Certicering i Mediation.