Undervisere

Tilbage
Nick Skovsen
Chief of Staff hos BLAST ApS.
Nick Skovsen er Chief of Staff hos BLAST ApS, som er et esports- og medieselskab, der driver verdens mest underholdende og engagerende esportsturnering for professionelle counter-strike hold og indtil for nyligt ejede Astralis.
BLAST er et dansk scale-up, som ejes af blandt andre Creandum, Heartcore og Vækstfonden og som i dag beskæftiger 40 medarbejdere på kontorer i både København og London. Nick Skovsen er ansvarlig for alle juridiske forhold i BLAST og er desuden med i selskabets ledelse. Han er i dag førende juridisk ekspert i esportens verden qua sin centrale position i branchen.
Inden overgangen til in-house jurist i esportens verden var Nick Skovsen beskæftiget i advokatbranchen i mere end 5 år hos først Bird & Bird og siden Lundgrens, hvor han primært beskæftigede sig med området ”Corporate og M&A”, hvorfor han har betydelig erfaring med selskabsrettens mange juridiske snitflader. Nick Skovsen har desuden været forfatter på artiklen ”Overblik over reglerne om afnoteringer fra Nasdaq Copenhagen” i tidsskriftet Finans/Invest, udgave nr. 5, oktober 2016.
Nick har undervist hos JUC på kurser inden for e-sportsret.

