Undervisere

Tilbage
Nicolai Ellehuus
Global Director of Corporate Responsibility hos Bang & Olufsen
Nicolai Ellehuus er en erfaren leder inden for compliance, legal, risk management, privacy og sustainability.
Nicolai har igennem hele sin karriere været involveret i opbygningen af complianceprogrammer, og har været ledende compliance officer i bl.a. Radiometer, Mundipharma, Saxo Bank og Novo Nordisk.
I løbet af sine år i Business Ethics Compliance Office hos Novo Nordisk, deltog Nicolai i tilsikringen af firmaets overholdelse af en Deferred Prosecution Agreement samt en Corporate Integrity Agreement, indgået med amerikanske myndigheder. Han var endvidere ansvarlig for den globale compliance risikorapporteringsproces. Han var udstationeret både til Novo Nordisks datterselskaber i Kina og USA.
Nicolai Ellehuus har desuden været ansvarlig for at opbygge compliance-programmer hos hhv. den privatejede amerikanske medicinalvirksomhed Mundipharma, som Head of Legal & Compliance, samt som Chief Compliance Officer hos Radiometer.
I Saxo Bank var Nicolai Ellehuus med til at opbygge bankens compliance-team helt fra bunden og havde ligeledes rollen som Group Anti-Money Laundering Officer.
I sin nuværende stilling hos Bang & Olufsen, er Nicolai Ellehuus globalt ansvarlig for Bang & Olufsens compliance program. I denne rolle har han opbygget B&Os global complianceprogram og rapportere kvartalsvis til bestyrelsen på programmets udvikling af alt fra policies, træning, kontroller, kommunikation, due diligence og whistleblowing.
Således repræsenterer Nicolais erfaring både børsnoterede og privatejede virksomheder, som danske og amerikanske virksomheder i både højt og lavt regulerede industrier.

