Undervisere

Tilbage
Peter Meinecke-Søes
Advokat hos Husen Advokater
Peter Meinecke-Søes er advokat hos Husen Advokater med speciale i erhvervs- og boliglejeret. Han rådgiver udlejere, ejendomsadministratorer og øvrige aktører i ejendomsbranchen om både den daglige håndtering af lejeforhold og de mere komplekse juridiske problemstillinger, der opstår i forbindelse med drift, udvikling og transaktioner inden for fast ejendom.
Med en baggrund fra ejendomsadministrationsbranchen kombinerer Peter juridisk specialistviden med en indgående forståelse for de kommercielle og praktiske hensyn, som præger arbejdet med fast ejendom. Det giver ham et særligt blik for, hvordan lejeretlige regler omsættes til løsninger, der fungerer i praksis.
Peter rådgiver blandt andet om erhvervs- og boliglejeforhold, opsigelse og ophævelse, regulering af leje, vedligeholdelsesforpligtelser, fraflytningstvister samt øvrige lejeretlige problemstillinger. Han bistår desuden klienter i retssager og tvister inden for fast ejendom og har betydelig erfaring med konfliktløsning på det lejeretlige område.
Som boligdommer ved Retten i Glostrup bidrager Peter med værdifuld indsigt i domstolenes behandling af lejeretlige tvister og den praksis, som danner ramme om mange af de udfordringer, aktører i ejendomsbranchen møder i hverdagen.

