Netværk

Undervisere

Tilbage

Susanne Andréa Roug

Advokat (H) og partner hos Husen Advokater

Susanne Andréa Roug er en af Danmarks førende advokater inden for ejendomsudvikling, bolig- og erhvervslejeret. Med møderet for Højesteret og mere end to årtiers erfaring rådgiver hun investorer, developere, ejendomsejere og bestyrelser om strukturering, udvikling og optimering af fast ejendom – fra idé til realisering.

Susanne har opbygget en særlig ekspertise i komplekse ejendomsprojekter, hvor juridisk indsigt skal omsættes til praktiske løsninger. Hendes rådgivning spænder fra udvikling og omstrukturering af ejendomsselskaber til etablering af servicerede fællesskaber, optimering og udvikling af ejendomme, køb og salg af udlejningsejendomme samt lejeretlige tvister i både bolig- og erhvervssektoren. Susanne brænder for at juraen anvendes strategisk for at sikre at optimering af ”produktet” og derfor ”blander” hun sig gerne i alle faserne for at sikre udviklingen af de mest optimale bygninger.

Susanne er en eftertragtet underviser og oplægsholder i lejeret og ejendomsret og underviser bl.a. hos Københavns Universitet og JUC. Desuden er hun medforfatter til værket Boliglejemål (Ejendomsforeningen Danmark, 2. udgave), som i dag anvendes bredt i branchen.

Susanne fremhæves især for hendes evne til at kombinere dyb juridisk indsigt med en strategisk forståelse for ejendomsmarkedet. Hun er en naturlig sparringspartner for både developere, investorer og beslutningstagere, der søger helhedsorienteret rådgivning om ejendomsudvikling og forvaltning.