Undervisere
Tilbage
Tanja Graabæk
Advokat
Advokat Tanja Graabæk er tilknyttet Advokatfirmaet Strauss & Garlik, hvor hun leder specialafdelingen ”Samværsadvokaten”, som består af en gruppe familieretlige advokater, der er specialister i samvær og som alle har arbejdet på begge sider af bordet i skilsmissesystemet.
Tanja Graabæk har også selv en baggrund som jurist i Familieretshuset (både da det hed Statsamtet og Statsforvaltningen) og i den tidligere klageinstans Ankestyrelsen. Efterfølgende har hun arbejdet på den anden side af bordet som partsrepræsentant. Først som chefjurist i organisationen H3B, som var specialiseret i at hjælpe forældre med deres sager om forældremyndighed, bopæl og samvær, og i dag som advokat indenfor samme område. Tanja Graabæk kender derfor alle aspekter af det familieretlige system, herunder dets interne motorrum indgående.
Tanja Graabæk har i sit arbejdsliv næsten udelukkende arbejdet med og arbejder i dag eksklusivt med familieretlige sager om forældremyndighed, bopæl og samvær, og er i dag Danmarks førende specialist på samværsområdet.