Kursus
Digitale krænkelser på arbejdspladsen
4
lektioner (point)
4495 DKK.
Del på sociale medier
Indhold og udbytte
Arbejdsgivere har ansvar for at sikre et sundt arbejdsmiljø både fysisk og psykisk og herunder beskytte medarbejderne mod krænkende handlinger. Det gælder også krænkende handlinger, der sker på digitale platforme. Kurset har fokus på, hvordan arbejdsgivere kan forebygge digitale krænkelser på arbejdspladsen, og hvordan sager om digitale krænkelser kan og skal håndteres.Kurset omhandler overordnet spørgsmål som:
- Hvilke tiltag kan man som arbejdsgiver tage for at forebygge, at medarbejdere udsættes for krænkende handlinger?
- Hvordan kan man som arbejdsgiver håndtere situationer, hvor en medarbejder er blevet udsat for krænkende handlinger?
- Hvordan skal krænkelser af medarbejdere fra udefrakommende og udenfor sædvanlig arbejdstid håndteres?
Vi kommer rundt om temaer, der kan give udfordringer for arbejdsgivere, som:
- Grænsen mellem arbejdsliv og privatliv
- Mobning og chikane på arbejdspladsen – herunder på de digitale platforme
- Digitale krænkelser som led i arbejdet – fx deling af private billeder, film og oplysninger, photoshoppede billeder, ”hate speech”, trusler mv.
- Ansvaret for nedtagning af det krænkende materiale og evt. anmeldelse til de digitale platforme og/eller politiet
- Digital adfærd på arbejdspladsen, herunder optagelse af samtaler og videresendelse af e-mails med fortroligt indhold
- Medarbejdernes adfærd på internettet og sociale medier sat overfor ytringsfrihed og retten til privatliv
- Regulering i ansættelseskontrakter og politikker
Baggrund
Digitalisering spiller en væsentlig rolle på mange arbejdspladser i forskellige sammenhænge. Det skaber både muligheder og udfordringer for arbejdsgivere, og dette kursus ser nærmere på de udfordringer, der kan opstå, hvis medarbejdere udsættes for krænkende handlinger, der sker i det digitale univers.
Målgruppe
Arbejdsgivere, HR og rådgivere, der beskæftiger sig med spørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø, herunder krænkende handlinger.Vil du vide mere?
Hvis du har yderligere spørgsmål eller ønsker mere information vedrørende dette kursus, er du altid velkommen til at kontakte mig.
Helene Falck Villemoes
Senior Development Specialist
Mobil: +45 28 45 99 11
Email: hfv@juc.dk
Vælg mellem en bred vifte af kurser inden for ansættelsesret og arbejdsret
JUC's kurser inden for ansættelsesret og arbejdsret vil give dig dybdegående viden om de nyeste love og regler på området, så du er sikret juridisk compliance og effektiv håndtering af ansættelsesretlige spørgsmål. Kurserne giver også praktiske redskaber til at navigere i komplekse situationer i arbejdslivet, hvilket styrker din virksomheds juridiske sikkerhed. Til dig, som er advokat, kan vores kurser godkendes som obligatorisk efteruddannelse.
Kompetenceudvikling
Hos JUC finder du juridiske kurser inden for en bred vifte af arbejdsområder. Vi udbyder både grundkurser og specialistkurser, som kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse.
På vores kurser undervises du af førende danske og internationale eksperter, der giver dig indblik i aktuelle udfordringer og muligheder inden for forskellige retsområder. Du vil få konkrete værktøjer, som du kan anvende i dit daglige arbejde og du får en unik indsigt i ny lovgivning, retspraksis og administrativ praksis med fokus på betydningen for dit specifikke arbejdsområde.