Kommunernes erstatningsansvar – i praksis
Udbytte
På kurset i Kommunernes erstatningsansvar i praksis bliver du i stand til at undgå faldgruber og får indsigt i, hvordan kommunerne kan arbejde aktivt med risikostyring af erstatningsansvar.
Indhold
Kurset går i dybden med risikostyring af de erstatningsmæssige problemstillinger, som oftest forekommer i kommunerne. Der sættes særligt fokus på sager relateret til vej- og parkområdet, og du bliver i stand til at håndtere de mest aktuelle udfordringer, som praktikere bliver mødt med.
Emner er bl.a.:
- Myndighedsansvar generelt for skader
- Ny retspraksis
- Risikostyring af erstatningsretlige udfordringer
- Kommunernes ansvar for manglende tilsyn
- Kommunernes erstatningsansvar for arbejdsskader
- Ansvar for tredjemandshandlinger i forbindelse med udlicitering
- Ansvar i forbindelse med gravearbejde
- Ansvar i forbindelse med manglende vedligeholdelse af veje, herunder niveauforskelle i belægning, huller i veje m.v.
- Rådgiveransvar
Målgruppe
Kurset henvender sig både til praktikere med juridisk baggrund og andre, der beskæftiger sig med offentlige myndigheders erstatningsansvar, herunder advokater og ansatte i kommunerne.
Materiale
Du får udleveret en mappe med kursuspræsentationen. Derudover får du adgang til relevant kursusmateriale på JUC’s online materialeportal.
Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.