Netværk

stroke-width="2.28571" />

25. september 2023

Network Manager i København

Del på sociale medier

in
t
f

ER DU VORES NYE NETWORK MANAGER?

Som Network Manager brænder du for facilitatorrollen og din fornemmeste opgave vil være at sikre en professionel facilitering af JUC's netværksmøder, hvor succeskriteriet er at garantere medlemmernes udbytte af netværket. Du vil være i tæt dialog med medlemmerne og tilknyttet netværksledere/eksperter med det formål, at udvikle og kvalitetssikre grupperne.

Hvilke kompetencer og værdier søger vi hos dig?

Du har forretningsforståelse og indsigt i de klassiske nøglediscipliner hos virksomheder, hvilket er med til at du kan facilitere videndeling på højt fagligt niveau i et fortroligt forum.

Personligt er du udadvendt, imødekommende og nysgerrig, hvilket vil afspejle sig, når du får medlemmernes faglige synspunkter på bordet til netværksmøderne.

Du motiveres af at skabe rammerne for at medlemmerne kan dele viden og skabe relationer. Via dit høje engagement og evnen til at inspirere, formår du at engagere og involvere medlemmerne på mødet - lige fra den stille og observerende type i hjørnet til den højttalende og engagerede på forreste række.

Du trives på 'scenen' og kan udfordre dine netværksmedlemmer med spørgsmål og debatter, men du kan også holde dig i baggrunden, når medlemmerne tager over og debatterer faglige temaer.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra Leisure Management eller en servicevirksomhed, hvor du har været i direkte kontakt med kunderne samt udviklet og afviklet workshops for en gruppe deltagere.

Dit team:

Du bliver en del af vores Operations-afdeling, hvor kendetegnet for vores dynamiske team er højt humør og stor selvstændighed. Planlægning er absolut et nøgleord, så direkte eksekvering med fokus på høj kvalitet og service i dagligdagen bliver en selvfølge.

I JUC er et godt samarbejde på tværs af afdelingerne altafgørende for vores succes og kvaliteten af vores produkter. I Operations har vi mange kontaktflader til resten af huset. Vi arbejder tæt sammen med produktudviklerne i Development, som udvikler vores produkter, Research og Salg, som giver os feedback fra vores kunder og Køkkenet, for at sikre at de rette lokaler benyttes til de enkelte arrangementer og den rigtige forplejningspakke serveres.

Dine primære arbejdsopgaver:

Proaktiv facilitering af netværksmøder.

Løbende kontakt til netværksmedlemmerne.

Udarbejde materiale til netværksmøder.

Dialog med indlægsholdere.

Videreudvikling af eksisterende netværk til nye sæsoner.

Administrativt og statistisk arbejde.

Hvad vi tilbyder:

Vi tilbyder en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen under fleksible rammer. En stilling hvor du kan få lov til at udfolde dine kompetencer, i et selvstændigt arbejdsmiljø præget af humor og gensidig respekt. Derudover tilbyder vi:

At du vil blive en del af en vækstvirksomhed, som er på en spændende og målrettet rejse, hvor vi har det sjovt sammen. Det er en del af vores DNA.

At du kan få lov til at shine i din nye rolle på ingen tid, med et omhyggeligt introprogram som kan klæde dig ordentligt på.

At du vil være sikret gode kolleger, en ledelse der støtter dig, samt en rig mulighed for at skabe relationer for livet.

At du møder ind på en af Danmarks mest unikke arbejdsadresser på Axelborg i hjertet af København.

In house gourmet kok og kantine, som ligeledes leverer maden til landets topadvokater.

Månedlige sociale arrangementer for alle medarbejdere såsom padeltennis, bowling, whiskysmagning m.m.

Fælles morgenmad hver fredag, samt fredagsbar sidste fredag i måneden.

Desuden garanterer vi, at vi er gode til at fejre hinanden og de mange succeser, vi opnår i JUC.

Fangede vi din interesse?

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Senior Director of Operations Torsten Nordfjeld på +45 27126769

Send din ansøgning og CV til apply@juc.dk og skriv "Network Manager DK" i emnefeltet. 

Ansøgningsfristen er d. 11. oktober og vi forventer at holde samtaler i uge 43.
Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt og tillader os at indkalde relevante kandidater løbende.

Om JUC

JUC er en specialiseret kursus- og netværksvirksomhed etableret i 2001. Vi er en førende udbyder på det danske marked for kurser, netværk og konferencer skræddersyet til advokater, revisorer, ejendomsmæglere og fagfolk inden for beslægtede domæner. I løbet af de seneste tre år har vi oplevet en årlig vækstrate på 50 % og har i øjeblikket en tilstedeværelse i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Belgien.

Læs mere på www.juc.dk

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stilling, er du velkommen til at kontakte mig på nedenstående email.

Zennia Larsen 
People and Culture Manager 
E: zl@juc.dk

Send din ansøgning her

Ansøg ved at sende din ansøgning og CV til apply@juc.dk

Del på sociale medier

in
t
f