Klimasikringsprojekter kræver omhyggelig planlægning, præcis kommunikation og forståelse af både de juridiske og praktiske aspekter af projekterne. Ved at være opmærksom på de klassiske fodfejl og sikre, at alle relevante parter er korrekt involveret og informeret, kan man hjælpe med at undgå problemer og sikre, at projekterne bliver gennemført effektivt og inden for rammerne af lovgivningen.

Vi har talt med advokaterne Tue Trier og Marie Bockhahn fra Horten, der kommer med gode råd til, hvad man skal være særligt opmærksom på ved planlægning og etablering af klimasikringsprojekter.

Flere forskellige aktører

Klimasikringsprojekter er ofte komplekse og involverer mange forskellige aktører — fra kommuner og forsyningsselskaber til private grundejere. Når så mange parter er involveret, kan der let opstå misforståelser og fejl, som kan føre til forsinkelser, budgetoverskridelser eller endda retssager. Her er fire af de mest almindelige fodfejl, som både juridiske rådgivere og andre professionelle bør være opmærksomme på, når de arbejder med klimasikringsprojekter.

Mangelfuld risikovurdering og planlægning

En af de største fejl, der kan begås i klimasikringsprojekter, er ikke at foretage en grundig risikovurdering og planlægning fra starten. Ofte undervurderer man de klimatiske risici eller antager, at eksisterende strukturer og planer vil være tilstrækkelige. Dette kan føre til utilstrækkelige sikringsforanstaltninger og i sidste ende til skader, som kunne have været undgået. Vi spurgte Tue og Marie om deres anbefalinger til, hvordan man sikrer en omfattende risikovurdering, der tager højde for både nuværende og fremtidige klimaforandringer:

”Lovgivningen er skruet sådan sammen, at kommuner og statslige myndigheder skal arbejde sammen. Det gælder blandt andet i forhold til miljøvurdering. Det er vores erfaring, at det er vigtigt tidligt i processen at identificere, hvilke tilladelser der er nødvendige og at udarbejde ansøgningsmateriale tidligst muligt. Ofte har klimasikringsprojekter berøring med borgere og virksomheder, og her er det vigtigt, at de inddrages tidligt i processen, og der åbnes for en god dialog, da dette kan skabe bedre forståelse for projektet.”

Uklar kommunikation og manglende koordination

Med mange forskellige parter involveret i et klimasikringsprojekt kan uklar kommunikation og manglende koordination være en stor udfordring. Det er vigtigt at have klare aftaler og kommunikationslinjer på plads for at undgå misforståelser og sikre, at alle parter arbejder mod de samme mål. Tue og Marie deler nogle eksempler på effektive metoder, som både offentlige og private aktører kan bruge for at sikre klar kommunikation og koordination blandt alle involverede parter i et klimasikringsprojekt:

”Typisk etableres klimasikringsprojekter i en klassisk projektledelsesstruktur, og det giver rigtig god mening i langt de fleste klimasikringsprojekter. Særligt når der er tale om tværkommunale projekter, kan det være hensigtsmæssigt med projektgrupper med deltagelse fra de forskellige involverede kommuner og forsyningsselskaber, da det kan medvirke til at skabe fremdrift i projektet.”

Overtrædelse af miljøreguleringer

En anden udfordring ved klimasikringsprojekter vil ofte være at sikre fyldestgørende miljøvurderinger af projektet. Klimasikringsprojekter kan ofte have betydelige miljømæssige påvirkninger, og det er vigtigt at sikre, at alle nødvendige tilladelser og godkendelser er på plads, før arbejdet påbegyndes. Manglende overholdelse af miljøreglerne kan erfaringsmæssigt føre til store forsinkelser af projekterne og betydelige ekstra omkostninger.

Hvis du arbejder med klimasikring, er det afgørende at holde dig ajour med de nyeste tendenser og lovgivningsmæssige ændringer på området. Tue Bing Trier og Marie Bockhahn underviser på kurset 'Klimasikringsprojekter fra A-Z' den X/X, hvor de giver dig viden og værktøjer til at rådgive om og gennemføre klimasikringsprojekter effektivt samt undgå almindelige faldgruber.

Tue og Marie fortæller, at det er vigtigt, at der foretages en grundig teknisk afdækning af de miljømæssige påvirkninger tidligt i processen, sådan at der i projektet, om muligt, kan indarbejdes afhjælpende tiltag eller foretages projektændringer, der minimerer det miljømæssige aftryk eller måske gør at projektet helt styrer uden om særligt vanskelige områder. Herudover skal der ret hurtigt/tidligt i forløbet foretages en afklaring af, om der f.eks. er fredninger, der påvirkes af projektet, og hvor det vil være nødvendigt at opnå en dispensation eller ændring af fredningen. En sådan proces kan være langvarig og er den en forudsætning for projektet, så bør det være et forhold, der afklares helt indledningsvist.

Manglende involvering af lokale interessenter

Det er i klimasikringsprojekter særligt vigtigt at tænke på og inddrage de lokale interessenter. Klimasikringsprojekter har ofte stor indvirkning på lokalsamfundet, ligesom det i enkelte af projekterne – f.eks. kystsikringsprojekter – er grundejerne selv der skal betale for sikringen, men at det i andre projekttyper kan være nødvendigt at indgå aftaler med grundejerne om rådighedsindskrænkninger eller arealafståelse til brug for projektet. Manglende inddragelse kan føre til modstand mod projektet, som kan resultere i både forsinkelser og fordyrelser.

”… jo tidligere man får inddraget de enkelte grundejere, jo større forståelse og ejerskab vil der ofte være til projektet.”

Tue og Marie anbefaler, at kommuner og virksomheder anvender følgende strategier for at sikre lokal opbakning og inddragelse i klimasikringsprojekter:

”Klimasikringsprojekter etableres typisk for at undgå oversvømmelser eller andre påvirkninger, som følge af klimaændringer. Det er ved kommunikationen vigtigt at få synliggjort de positive gevinster et klimasikringsprojekt kan have for det område, projektet etableres i, da dette kan være medvirkende til at skabe forståelse fra eventuelt berørte grundejere og andre berørte aktører. Herudover er det vores erfaring, at jo tidligere man får inddraget de enkelte grundejere, jo større forståelse og ejerskab vil der ofte være til projektet.”

Undgå faldgruber og gennemfør effektive klimasikringsprojekter

Som Tue Bing Trier og Marie Bockhahn fra Horten bemærker, er der flere forhold, der skal inddrages ved klimasikringsprojekter, og som kan være medvirkende til at skabe værdi i klimasikringsprojektet. I den forbindelse skal risici og muligheder vurderes grundigt, med fokus på både nuværende behov og fremtidige udfordringer. Dette kræver et stærkt samarbejde mellem offentlige myndigheder, forsyningsselskaber, tekniske rådgivere og juridiske eksperter for at navigere i de komplekse krav og sikre, at projekterne opnår deres mål på en bæredygtig og effektiv måde.

For dem, der arbejder med klimasikring, er det vigtigt at holde sig opdateret om de nyeste udviklinger og lovændringer inden for området. Tue Bing Trier og Marie Bockhahn underviser på kurset ’Klimasikringsprojekter fra A-Z’ d. X/X, hvor de giver dig den nødvendige viden og de værktøjer, der skal til for at rådgive om samt gennemføre klimasikringsprojekter effektivt og undgå de klassiske faldgruber.

Kurset giver dig bl.a. indsigt i finansiering af forskellige projekttyper, herunder hvilke udgifter spildevandsselskaber kan afholde, og hvordan kommuner og grundejere kan bidrage. Derudover fokuseres på relevante retlige emner for klimasikring, som miljøscreening, ekspropriation og hævd.