14. november 2024
Syn og skøn i byggeriet
Del på sociale medier
Syn og skøn spiller en afgørende rolle i løsningen af tvister inden for byggebranchen. Alligevel er der mange faldgruber, som både bygherrer, entreprenører og deres juridiske rådgivere kan falde i, når de står over for en syns- og skønssag. For at undgå kostbare fejl og sikre det bedst mulige udfald af en sag, er det vigtigt at kende de mest almindelige udfordringer samt at holde sig opdateret på de nyeste tendenser inden for området. Vi har talt med Simon Heising, advokat og partner os Nexus Advokater, som deler nogle essentielle faldgruber, du bør være opmærksom på, så du står stærkere.
Klassiske fodfejl i syn og skøn
En af de største fejl man kan begå i en syns- og skønssag, er at gå ind i processen uden at have forberedt sig tilstrækkeligt. Ofte ser man, at parterne ikke har afklaret alle tekniske og juridiske spørgsmål på forhånd, hvilket kan resultere i misforståelser og unødvendige forsinkelser. Derfor er grundig forberedelse afgørende for at sikre, at sagen bliver belyst korrekt fra begyndelsen.
Som led i forberedelsen kan valget af skønsmand være en kritisk beslutning, som kan få stor betydning for sagens udfald. En skønsmand, som ikke har den nødvendige ekspertise inden for det specifikke område af byggeriet, kan komme med vurderinger, der ikke er fyldestgørende. Dette kan føre til, at sagen trækker ud eller ender med en utilfredsstillende løsning for alle parter. Derfor bør man sikre sig, at skønsmandens ekspertiseområde matcher de relevante problemstillinger i sagen, så han bedst muligt kan bidrage med præcise og relevante vurderinger.
Simon Heising fremhæver valget af skønsmanden, som han fortæller, er det vigtigste i skønssagen. Skønsmanden skal være faglig kompetent til opgaven, dvs. at skønsmanden skal have relevant erfaring og uddannelse. ”Man kan risikere at få en generalist-skønsmand eller skønsmand, der ikke er særlig kvalificeret inden for det pågældende område, og som derfor må hente yderligere bistand. Det er altid bedst at undgå denne situation”, fortæller Simon.
For at give de bedste forudsætninger for skønsmanden, kan kommunikation være nøglen til succesfuld håndtering af en syns- og skønssag. Hvis der ikke er en klar og løbende dialog mellem parterne og skønsmanden, kan der opstå misforståelser, som kan påvirke skønsmandens endelige vurdering. Derfor bør man prioritere en åben og ærlig kommunikationslinje for at forebygge konflikter og sikre en smidig proces.
”Det er vigtigt at forstå, at syn og skøn er en nødvendighed for at vinde en sag om f.eks. mangler. Det er derfor sjældent noget, man kan vælge at spare på. Man må bruge pengene, ellers har man tabt sagen på forhånd.
Endnu en klassisk fejl er at undervurdere de økonomiske konsekvenser af en syns- og skønssag. Omkostningerne kan hurtigt løbe op, især i komplekse byggesager, og uden en klar strategi for at håndtere disse, kan det resultere i økonomiske belastninger, som kunne have været undgået.
”Det er vigtigt at forstå, at syn og skøn er en nødvendighed for at vinde en sag om f.eks. mangler. Det er derfor sjældent noget, man kan vælge at spare på. Man må bruge pengene, ellers har man tabt sagen på forhånd. Dog må man holde sig for øje, at det er modparten, der betaler skønsmandsomkostningerne, hvis man vinder sagen. Der er stor forskel på sager” fortæller Simon.
Proces for syn og skøn i byggesager
Når en byggesag når et punkt, hvor syn og skøn bliver nødvendigt, følger processen typisk disse trin:
Anmodning om syn og skøn
: En af parterne anmoder retten om at indhente syn og skøn. Det kan være bygherren, entreprenøren eller en anden part, der mener, at der er behov for en uvildig vurdering af tekniske spørgsmål.
Udarbejdelse af skønstema
: Parterne formulerer spørgsmålene, som skønsmanden skal besvare. Disse spørgsmål kaldes "skønstema" og kan dække de tekniske og faglige forhold, der er relevante for tvisten.
Udpegning af skønsmand
: Retten udpeger en skønsmand med den nødvendige faglige ekspertise. Skønsmanden skal være uvildig og må ikke have nogen interessekonflikt i sagen.
Gennemførelse af syn og skøn
: Skønsmanden gennemfører sin vurdering, som kan involvere besigtigelser, målinger, prøver eller andre tekniske undersøgelser på stedet. Skønsmanden skal ofte også tage stilling til parternes indsigelser og bemærkninger undervejs.
Afgivelse af skønserklæring
: Efter at have gennemført de nødvendige undersøgelser og vurderinger, udarbejder skønsmanden en skriftlig rapport, kaldet en skønserklæring, der besvarer de spørgsmål, der er stillet i skønstemaet.
Parternes kommentarer og supplerende spørgsmål
: Parterne kan kommentere skønserklæringen og stille supplerende spørgsmål til skønsmanden. Dette kan føre til en supplerende erklæring, hvis der er behov for yderligere afklaring.
Brug af skønserklæringen i retten
: Skønserklæringen indgår som en del af bevismaterialet i sagen. Retten bruger den til at danne
Gode værktøjer til syn og skøn sager i byggeriet
Med fremkomsten af nye digitale værktøjer er der begyndt at ske en betydelig ændring i, hvordan syn og skøn håndteres. Brug af digitale modeller, BIM (Bygnings Informations Modellering), og andre avancerede teknologier gør det muligt at præsentere mere præcise data og dokumentation, hvilket kan gøre processen både hurtigere og mere nøjagtig. Det er en udvikling, som alle aktører i byggeriet bør være opmærksomme på.
En anden vigtig tendens er konfliktforebyggelse allerede i de tidlige faser af byggeprojekter. Man søger at forebygge konflikter tidligt, hvilket man ofte ser i form af hurtig afgørelse, mægling og meditation. Heri indgå syn og skøn også som et vigtigt værktøj.
Syn og skøn i byggeriet er et område fyldt med komplekse juridiske og tekniske overvejelser, og fejl kan være dyre. For at navigere sikkert gennem processen er det afgørende at forstå både de klassiske fodfejl og de nyeste tendenser inden for området. På vores kommende kursus vil vi dykke dybere ned i disse emner og give dig værktøjerne til at håndtere syn og skøn med selvtillid og ekspertise.
Kurset ledes af Simon Heising, der introducerer dig til syn og skøn i rollen som tvistløsning og bevissikring. Kurset vil ligeledes have fokus på syn og skøns optræden i praksis, hvorigennem du opnår en række værktøjer til en effektiv og professionel håndtering af entrepriseretlige spørgsmål og tvister.
Kompetenceudvikling
Hos JUC finder du juridiske kurser inden for en bred vifte af arbejdsområder. Vi udbyder både grundkurser og specialistkurser, som kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse.
På vores kurser undervises du af førende danske og internationale eksperter, der giver dig indblik i aktuelle udfordringer og muligheder inden for forskellige retsområder. Du vil få konkrete værktøjer, som du kan anvende i dit daglige arbejde og du får en unik indsigt i ny lovgivning, retspraksis og administrativ praksis med fokus på betydningen for dit specifikke arbejdsområde.