Undervisere

Tilbage
Christian Have
Grundlægger og indehaver, HAVE Kommunikation & PR
Christian Have er en af kulturlivets mest markante stemmer – debattør, foredragsholder, moderator og forfatter samt grundlægger af HAVE Kommunikation som han stiftede i 1983, og som voksede sig til Skandinaviens største kommunikationsbureau på kulturområdet. Gennem mere end tre årtier har han samarbejdet med et væld af navne – alt fra vækstlagsaktører til verdensstjerner – og udgivet en bred vifte af bøger om kultur og kommunikation. Christian har gennem mange år haft sit eget kulturprogram på DK4
KulturHave
Christian Have har været en foregangsmand i mødet mellem erhvervsliv og kultur – allerede i 1984 var han med til at udarbejde en rapport om kultursponsorering, længe før det blev naturligt for de to verdener at mødes. I dag er udviklingen af bæredygtige forretningsmodeller, der kan fremtidssikre kunsten og kulturen, blandt hans primære fokusområder, og hans tanker om Corporate Cultural Responsibility (CCR) har vakt genklang i både Danmark og udlandet. Med bøgerne Ansvar eller anarki og Den nye guldalder har han sat spørgsmålet på dagsordenen: Hvem skal betale for fremtidens kultur?

