Undervisere

Tilbage
Maj-Britt Rose Böwadt
Manager hos Rambøll Management Legal Consulting
Maj-Britt Rose Böwadt er højt specialiseret inden for udbudsret, IT-kontrakter samt øvrige tekniske og komplekse kontrakter. Hun har i mere end 17 år beskæftiget sig med rådgivning vedrørende konkurrenceudsættelser/udbud; særligt EU-udbud for offentlige ordregivere. Rådgivningen vedrører alle aspekter omkring planlægning og gennemførelse af udbud – herunder udbudsstrategisk afklaring og markedsanalyse, udarbejdelse af udbudsbekendtgørelse og udbudsmateriale, kontraktkoncipering, kvalitetssikring med henblik på overholdelse af formalia, tilbudsvurdering samt kontraktindgåelse.
Maj-Britt Rose Böwadt har praktisk erfaring med projektledelse, koordinering og styring af større anskaffelsesprojekter for såvel private som offentlige ordregivere samt indsigt i standardkontrakterne K01, K02 og K03.
I forbindelse med udliciteringer har Maj-Britt Rose Böwadt særligt rådgivet om lov om virksomhedsoverdragelse – herunder regler og principper for overdragelse af såvel overenskomstansatte medarbejdere som tjenestemænd.
Maj-Britt Rose Böwadt har tidligere arbejdet hos LEC Amba og DanaData som henholdsvis juridisk konsulent og Contract Manager samt personalekonsulent.

