Tilbage
Ejendomsdirektør, PFA Pension
Michael Bruhn er, som ejendomsdirektør hos PFA Pension, ansvarlig for at udvikle og eksekvere PFA’s investeringsstrategi på ejendomsområdet. Michael har arbejdet i PFA siden 2013.
Fra 2004 frem til 2012 var Michael partner i og direktør for den nordiske del af Valad Property Group. Han opbyggede virksomheden i Norden med 6 kontorer og 50 medarbejdere og med en samlet portefølje på ca. 14,5 mia. fordelt på ca. 370 ejendomme. I forbindelse med kapitalfonden Blackstones køb af Valad i 2011 skiftede han i 2012 position til bestyrelsesformand for den nordiske del.
Michael har arbejdet med ejendomme og ejendomsinvesteringer siden 1987. Han var direktør i Mäckler koncernen fra 1987-91 og rådgiver i Baltica Bank fra 1991-93, hvorefter han arbejdede 8 år som selvstændig indenfor ejendomssektoren med rådgivning, mæglervirksomhed, ejendomsadministration og teknisk assistance. Fra 2001-2004 var han seniorpartner i DTZ Danmark, hvorefter han skiftede til Valad.
Han er uddannet cand.merc.aud. og statsautoriseret ejendomsmægler.