Undervisere

Tilbage
Niels Schiersing
Advokat og Partner hos Copenhagen Chambers
Niels Schiersing er specialiseret i international procedure og voldgift samt international handelsret, international privatret, internationale kontrakter, folkeret samt international skat og generationsskifte. Han bistår fortrinsvis danske og udenlandske virksomheder, organisationer, offentligt ejede enheder og i et vist omfang tillige udenlandske stater med løsning af internationalt orienterede opgaver, herunder ved etablering af udenlandske virksomheder i Danmark.
Med et særligt fokus på international voldgift og voldgift i Danmark og er Niels Schiersing formentlig den førende danske autoritet inden for UNCITRAL Arbitration Rules og UNCITRAL Model Law on Arbitration. Derudover fører Niels Schiersing løbende retssager for danske domstole.
Niels Schiersing har i mange år undervist erhvervsledere i forhandlingsanalyse og er tidligere lektor Københavns Universitet i fagene skatteret og generationsskifte. Han er forfatter til et betydeligt antal artikler om voldgift, investeringsbeskyttelse, skat og generationsskifte.
Niels Schiersing er certificeret mediator og certificeret voldgiftsdommer i Danmark og Medlem af Chartered Institute of Arbitrators i London (international voldgiftsret)

