Netværk

Undervisere

Tilbage

Thomas Elholm

Professor, ph.d. og cand.jur. med speciale i økonomisk kriminalitet på Syddansk Universitet

Thomas Elholm er uddannet jurist fra Københavns Universitet og har arbejdet nogle år i centraladministrationen. Efter erhvervelse af ph.d.-graden blev han i 2003 ansat på Syddansk Universitet som forsker og underviser, hvor han siden 2010 har været professor i strafferet (desuden en overgang gæsteprofessor på CBS). Han har deltaget i administrative universitetsopgaver bl.a. som institutleder og formand for Akademisk Råd.

Thomas Elholm står bag en række bøger og artikler i både danske og internationalt anerkendte tidsskrifter. Han har været hovedredaktør for Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab og er medredaktør for European Criminal Law Review. Desuden er han medstifter af European Criminal Policy Initiative (ECPI). Han har været medlem af en række råd og udvalg, herunder Politiklagerådet, Justitsministeriets forskningspolitiske udvalg, Udvalget om terrorlovgivning og senest Skattelovrådet. Thomas Elholm har i en årrække været tilknyttet som underviser på JUC.