Netværk

Undervisere

Tilbage

Thomas Kaas Selsø

Cand. merc. FIR, HD(R) og ekstern lektor CBS

Thomas Kaas Selsø er en forretningsorienteret CFO med speciale i turn a’ round processer, køb og salg af virksomheder, forretningsudvikling, strategisk analyse og implementering. I alt 22 års erfaring indenfor økonomi- og finansområdet. Den teoretiske baggrund er en Cand.Merc. i finansiering og regnskab samt en HD(R) fra handelshøjskolen i København, CBS. Er ekstern lektor på CBS og har i knap 10 år undervist på EMBA, HD(R) og HA indenfor eksternt regnskab og værdiansættelse af virksomheder.

Har indenfor de seneste fire år arbejdet som CFO, økonomidirektør, for en mellemstor koncern i entreprenørbranchen. Ud over varetagelsen af ansvaret som økonomidirektør, er bestyrelses-arbejdet i selskaberne ligeledes varetaget. Løste med succes en omfattende forandringsproces i organisationen og optimering af forretningsgangene, herunder optimering af økonomistyringen og specifikation af risikopræmien på byggeprojekterne.

Tidligere arbejdet, i en periode på ca. otte år, som konsulent med interim management, som CFO og økonomichef i primært mellemstore virksomheder (omsætning op til ca. 1 mia.). Har her på samme vis stået for omfattende turn’ a round processer og optimeringsopgaver.

Har ligeledes haft ansvaret for projektorienterede opgaver så som strategiske- og økonomiske analyser, køb og salg af virksomheder og due diligence, hvilket primært har været for store virksomheder og kapitalfonde.