Den seneste tid har en række større advokatundersøgelser været i mediernes søgelys og genstand for offentlig debat. Derfor nedsatte Advokatsamfundet en arbejdsgruppe for, at skabe opdaterede rammer til arbejdet med advokatundersøgelser. For hvad er definitionen af en advokatundersøgelse, hvad er best practice og hvordan sikrer man sig at overholde de advokatetiske regler?

Rikke Søgaard Berth, advokat og partner hos Horten, var medlem af Advokatsamfundets følgegruppe for den nye vejledning, som blev offentliggjort i september 2022. På baggrund af dette har vi bedt Rikke Søgaard Berth om at dele sine erfaringer og gode råd til arbejdet med advokat-
undersøgelser.

Hvad er det særlige ved advokatundersøgelser?

Advokatundersøgelser er ikke et fast begreb, men bruges nok i offentligheden som en betegnelse for mere alvorlige sager, som en virksomhed eller en offentlig myndighed overlader det til en advokat at vurdere. For mig er de typiske karakteristika ved en advokatundersøgelse, at advokaten står for en stor del af indsamlingen af faktuelle oplysninger
– herunder gennem interviews, og at advokaten ikke må medvirke til, at undersøgelsen fremtræder på en måde, som er i strid med de faktiske forhold – dvs. at en advokatundersøgelse ikke må have karakter af et ”kampskrift”.

Hvorfor valgte du at tage del i Advokatsamfundets følgegruppe?

I de senere år har jeg udført en række advokatundersøgelser for offentlige myndigheder. Der er nogle særegne retlige forhold, når klienten er en offentlig myndighed, f.eks. fordi klienten er underlagt aktindsigt, og fordi klienten har en politisk valgt ledelse. Jeg fandt det vigtigt, at erfaring med disse aspekter indgik i følgegruppens arbejde. Selve det at lave en vejledning var nødvendigt for at opretholde den tillid, som advokatundersøgelser har – advokaten taler med tung vægt i samfundet, og med den vægt følger et stort ansvar. Den nye vejledning understøtter dette.

Hvad anser du som de største muligheder og begrænsninger ved advokatundersøgelser?

Fordelen for den, der vælger at få udført en advokatundersøgelse er, at man får en grundig undersøgelse, og at man får den rådgivning – både i forhold til de juridiske rammer og det faktuelle grundlag – som en advokat er særligt trænet i at give. Derudover giver det ro til at fokusere på kernedriften, at sagen er overdraget til en advokat. Begrænsningerne er, at advokatens vurdering netop er det: Advokatens vurdering. Det er ikke en dom, og det vil kunne være nødvendigt med et retligt efterspil efterfølgende for at få lukket sagen helt. Så det er ikke sikkert, at sidste punktum er sat, når advokatundersøgelsen er færdig.

Er der nogle henvendelser fra opdragsgiver, hvor man bør gøre sig nogle flere overvejelser, før man tager opgaven?

Hvis en opdragsgiver allerede har besluttet sig for, at man f.eks. vil afskedige en direktør, og blot søger skyts til afskedigelsessagen, så er en advokatundersøgelse ikke det rette instrument. Det er også vigtigt, at det, der ønskes undersøgt, har en retlig ramme – altså at man ikke beder advokaten om at undersøge noget, der i virkeligheden har karakter af holdninger, f.eks. ift. samarbejdsvanskeligheder. Jeg er meget tilfreds med, at det af den nye vejledning fremgår, at advokaten altid bør overveje, om opdraget er egnet til en advokatundersøgelse – og også om der bør inddrages andre fagligheder i arbejdet.

I indledningen af Advokatsamfundets vejledning står der, at advokatundersøgelser er en ”hurtig, effektiv og smidig måde at opnå forståelse af et forløb og samtidig tilvejebringe et beslutningsgrundlag”. Hvordan opnår man dette?

Som klient er det altid en god idé at sikre sig, at advokaten har erfaring med lignende processer. Man lærer meget hver eneste gang, man udfører en advokatundersøgelse, og den viden kommer jo den næste klient til gode.

Hvis advokaten er erfaren, er det korrekt, at en advokatundersøgelse kan være hurtig, smidig og effektiv. Men det kræver også noget fra klienten – bl.a. at det relevante materiale fremskaffes og gøres tilgængeligt på en hensigtsmæssig måde, og at de personer, der skal interviewes, har mulighed for at stille op. Men allervigtigst er det nok, at opdragsgiveren og advokaten har en indgående drøftelse af kommissoriet: Hvad er det, der skal undersøges, hvilke type beslutninger vil det kunne lede til hos opdragsgiver, hvordan skal sagen undersøges etc. Tid investeret i denne del, vil oftest kunne spare megen tid og mange ressourcer senere i forløbet.

Hvad tænker du, om den store bevågenhed medierne har haft på en række større advokatundersøgelser?

Efter min opfattelse er det sundt, at der har været stor – og også kritisk – opmærksomhed omkring advokatundersøgelserne. Det har bidraget til at skærpe opmærksomheden på de særlige krav, der bør stilles til processen ifm. undersøgelserne. Det understøtter, at vi som stand fastholder et højt fagligt niveau i sagerne. Debatten har nok også bidraget til, at opdragsgiverne har en forståelse for, at ikke alle spørgsmål er egnede til at få undersøgt af en advokat – og ikke mindst: At der er særlige hensyn at tage til de personer, der undersøges, og de personer, der f.eks. gennem interviews bidrager til oplysning af sagerne. Her har der helt sikkert været meget at lære – og det gav anledning til gode drøftelser i følgegruppen, et fyldigt afsnit i den nye vejledning og en særskilt guide til de personer, der på den ene eller anden måde deltager i en advokatundersøgelse.

Er du interesseret i at vide mere om Advokatundersøgelser, tilbyder JUC kurset ved samme navn d. 14. september med Rikke Søgaard Berth som underviser

På kurset 'Advokatundersøgelser' giver Rikke en gennemgang af advokatundersøgelser, hvor hun tager afsæt i sagens forløb.

Du vil bl.a. få konkrete anbefalinger til udarbejdelse af kommissorier,, viden om indberetningsordninger m.m.