Konkurrenceretten er et dynamisk område, som løbende udvikler sig, hvorfor der hele tiden er nye regler og praksis at dykke ned i. Vi har derfor bedt Erik Kjær-Hansen, advokat (H) og partner hos Gorrissen Federspiel, om at dele sine synspunkter på, hvilke udviklinger der har fyldt mest på området de seneste år samt hvilke tendenser og udfordringer, han forventer, vi vil se i fremtiden. Erik kommer bl.a. ind på fire aktuelle tendenser, der spiller en særlig rolle i konkurrenceretten.

Erik Kjær-Hansen fik allerede interesse for konkurrenceretten på sit studie og det var særligt kombinationen af jura og andre områder, især økonomi, der vakte hans interesse. Konkurrenceretten er baseret på generelle regler i EU-traktaten og den danske konkurrencelov, og reglerne har stået uændret i årtier. Men undervejs er der naturligvis kommet løbende ny praksis, som gør at området udvikler sig og dermed forbliver spændende at arbejde med ifølge Erik. Det er desuden et retsområde, der nok aldrig bliver fuldendt, men altid vil være i en udviklingsproces. De fire aktuelle tendenser, Erik nævner, er: Et stadigt stigende fokus på konkurrenceretten, Tech-virksomheder, compliance og bæredygtighed.

Øget fokus på konkurrenceretten

Den løbende udvikling af konkurrencereglerne – og senest ECN+ direktivet, der blev implementeret i Danmark i 2021, har givet myndighederne flere muligheder for håndhævelse. Konsekvenserne heraf er bl.a., at virksomheder har skærpet opmærksomheden på området, og mange virksomheder søger rådgivning og vejledning inden for konkurrenceret.
Magrethe Vestagers rolle som konkurrencekommissær har også skabt øget bevidsthed på konkurrenceområdet i Danmark og ført til mere mediedækning af EU-konkurrencesager, der – i kraft af Magrethe Vestager – nu har en særlig dansk vinkel.

Den teknologiske udvikling og konkurrenceret

Over det seneste årti har teknologiske virksomheder vokset sig større og fået øget samfundsmæssig betydning. Derfor har denne sektor også fået en betydelig større rolle inden for konkurrenceretten. Dette mærker Erik Kjær Hansen også i sit arbejde.

Retsområdet har med tiden måttet udvikle sig for at kunne anvendes på Tech-virksomhederne. Et meget synligt tegn er, at Tech-virksomhederne i mindre grad konkurrerer på prissætning, end hvad større virksomheder hidtil har gjort. Både i forhold til konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling har forhold relateret til prissætning generelt været centrale – virksomheder kan have søgt at koordinere deres priser, eller en dominerende virksomhed kunne kræve en urimeligt høj pris.
Tager man prissætningen ud af ligningen, kunne man umiddelbart tro, at konkurrencereglerne blev mindre relevante. Sådan er det imidlertid ikke gået. I stedet anvendes reglerne f.eks. nu i tilfælde, hvor en virksomhed giver egne ydelser en fortrinsstilling i virksomhedens eget digitale univers. Tech-virksomhederne har ført til en markant udvikling i konkurrencereglernes fokus og anvendelse.

Compliance: Den nye konkurrencefaktor

Compliance er blevet et vigtigt parameter at mestre. Compliance-problemer kan være ødelæggende for en virksomhed. Denne udvikling har man i en længere periode set i større nationer som USA og UK, og Erik ser tegn på det samme i Danmark, bl.a. inden for konkurrenceretten.

En mulig følge af, at virksomhederne er mere opmærksomme på deres egen efterlevelse af konkurrencereglerne, kan ifølge Erik være, at de også i højere grad opdager og påtaler andre

s brud på reglerne. Det kan føre til flere klager og retssager om konkurrenceret. Her har det også betydning, at der nu generelt er større villighed til at forfølge krav og anlægge sager.

Den grønne omstilling og konkurrencereglerne

Endelig er en aktuel trend, som man også ser i konkurrenceretten, et fokus på bæredygtighed og grøn omstilling. Her er man begyndt at se en bevægelse i retning af, at hvis virksomheder gør noget, som normalt kan være problematisk, men som er båret af grønne hensyn, kan det i højere grad retfærdiggøres end normalt.
Her forklarer Erik, at hvis to virksomheder f.eks. aftaler at ensrette deres produkter, ville dette normalt være konkurrenceretligt problematisk. Hvis årsagen til ensretningen imidlertid er, at man ønsker at fremme den grønne omstilling – f.eks. ved at mindske produktionen af reelt overflødige produkter eller kunne genbruge mere – er der mulighed for, at den kan være tilladelig. Formålet kan altså være af afgørende betydning. Dette er en rejse, som ifølge Erik kun lige er begyndt, og som vi kan forvente kommer til at fylde mere i de kommende år.

Konkurrenceretten kan virke uoverskuelig og kompleks, men det er vigtigt at have et øje åbent for de aktuelle tendenser og følge med i udviklingen. Det giver mulighed for at forberede sig på kommende udfordringer og samtidig drage fordel af de nye muligheder, der opstår.

Mød Erik på kursus d. 27. september

Vi har bedt Erik om at løfte sløret for, hvad man kan forvente at høre mere om på JUC's kursus 'Nyt inden for konkurrenceretten' d. 27. september.

"Der er sket flere nye ting, som skal dækkes. Blandt andet de nye regler om subsidier fra tredjeverdenslande, som kaldes FSR, og som træder i kraft til sommer. De regler kan få betydning for mange virksomheder. Der kommer også løbende nye vejledninger og ny praksis på kontkuttenceområdet både i Danmark og på EU-plan - hvilket vi også kommer til at se nærmere på.