Netværk

Netværk

Netværk i Fødevareområdet

Styrk fødevareindustrien med viden om bæredygtighed, teknologi og lovgivning

20

lektioner (point)

23950 DKK.

Del på sociale medier

in
t
f

Indhold

Fødevareindustrien er underlagt massiv og kompleks EU-lovgivning, som til tider fortolkes forskelligt af myndighederne i de forskellige medlemsstater. Selvom ”barriers for market entry” er relativt lave, kan det ikke desto mindre være vanskeligt at navigere i de lovgivningsmæssige rammer. Dertil kommer nye områder såsom greenwashing, brugen af AI osv., hvor den virkelige verden synes at overgå de tunge, lovgivningsmæssige processer i hastighed, og hvor myndighederne til tider synes at ”asfaltere, mens de kører”.


Derfor har vi stiftet et netværk for at styrke samarbejdet og vidensdelingen mellem aktører inden for fødevareindustrien. I netværket vil vi diskutere aktuelle emner som de mange nye lovgivningskomplekser, bæredygtighed, markedsføring og innovation. Diskussionerne skal skabe en fælles erfarings- og vidensudveksling for alle strategiske beslutningstagere og aktører i branchen.


Ved at dele indsigter og best practices håber vi at kunne styrke de enkelte aktørers roller samtidig med, at vi bidrager til at udvikle og forbedre fødevarebranchen som helhed. Disse indsatser skal fungere som små ringe i vandet, sprede positive effekter og påvirke branchen i en positiv retning.
Ved at arbejde sammen for en bæredygtig og sikker fødevareproduktion og håndtere kriser på en effektiv måde, kan netværket spille en betydelig rolle i at styrke branchens position.

 

Eksempler på emner som kan drøftes i netværket:

Markedsføring og anprisninger af fødevarer – nye trends og tendenser
  • Miljømarkedsføring (greenwashing og greenhushing)
  • Brug af influencere
  • Ny praksis på området
  • Faldgruber ved ernærings-, sundheds- og oprindelsesanprisninger
  • Håndhævelse ved fødevaremyndighederne og/eller ved forbrugerombudsmanden
  • Cases – hvor går grænserne?

Når sikkerhed, bæredygtighed og sundhed ikke altid trækker i samme retning
  • Kan genanvendt emballage anvendes uden risiko?
  • Hvorfor er naturligt ikke altid sikkert?
  • Kan ny teknologi og udnyttelse af sidestrømme være vejen frem?
  • Skaber vi nye udfordringer, når vi adresserer efterspørgslen?

Når myndighederne fejler – Hvad gør du?
  • Klage- og ankemuligheder ved forkerte beslutninger
  • Erstatningskrav ved fejlagtige påbud
  • Krisehåndtering og forberedelse for virksomheder
  • Eksempler fra praksis

Beskyttelse af IP-rettigheder i fødevareindustrien
  • Relevante beskyttelsesformer for fødevarer og emballage
  • Strategier for håndhævelse af IP-rettigheder
  • Undgåelse af krænkelse af andres rettigheder
  • Praktiske eksempler fra retspraksis

 

Målgruppe

Målgruppen for dette netværk er fagfolk og strategiske beslutningstagere inden for fødevarebranchen, der er involveret i compliance, mærknings- og bæredygtighedsspørgsmål, kommunikation samt andre relaterede områder – gerne på et strategisk plan. Dette inkluderer selskabsjurister, advokater, bæredygtighedschefer, kvalitetschefer, produktsikkerhedsansvarlige, kommunikationschefer og andre fagfolk i branchen.


Der er mulighed for at blive optaget i netværket, når der er ledige pladser enten fra starten af sæsonen eller i løbet af sæsonen. Pladserne i netværket er personlige, hvorved deltagerne vil få optimalt udbytte af de relationer, der opbygges. 

Hvordan fungerer vores netværksgrupper?

Vores netværksgrupper giver dig adgang til et særlig undervisningsformat, hvor læring og professionel sparring er i fokus. I vores netværksgrupper udvikler vores medlemmer sig i fællesskab igennem sæsonen, som består af fire fysiske møder i løbet af året. Disse fire møder om året skaber rammen for et unikt læringsforum præget af viden, kompetenceudvikling og inspiration. For at tage udgangspunkt med faglighed i centrum, har vi sørget for alle møderne i vores netværksgrupper ledes af netværksledere, som er førende ekspert indenfor netværkets emneområde.

Du får adgang til relevant netværksmateriale på JUC’s online portal.

Vil du vide mere om, hvad vi kan gøre for dig?

Kristian har gennem de sidste 4 år arbejdet med at sammensætte vores professionelle netværksgrupper. Han har et indgående kendskab til det faglige indhold i alle vores grupper, samt dynamikken blandt deltagerne. Kristian kan rådgive dig om, hvilket af vores netværk, der er det rette match for dig og din faglige profil.

Kristian Julius Lauritzen
Netværksspecialist
Mobil: +45 52 11 19 01
Email: kjl@juc.dk

Specialiserede netværksgrupper med højt fagligt niveau

På vores netværk er du garanteret et højt fagligt niveau med eksklusive netværksmuligheder. Indlægsholderne er altid i tæt dialog med medlemmerne, hvilket gør at netværket i højere grad end traditionel undervisning er et forum, hvor medlemmerne mødes og udveksler erfaringer med andre professionelle aktører på området.

‎Netværket tager altid udgangspunkt i deltagernes aktuelle problemstillinger og perspektiver. Du vil opleve, at dine ønsker til mødernes indhold bliver taget med fra første møde, hvorfor emnerne altid vil følge den aktuelle og løbende udvikling indenfor fagområdet.

Hvilken værdi får du i et netværk?

  • Mulighed for at holde dig opdateret om den seneste lovgivning og nylige retsafgørelser.

  • Få nye professionelle forbindelser uden for din arbejdsplads for at styrke dit netværk.

  • Få unik indsigt og best practice fra andre medlemmer af netværket.

  • Få sparring med andre professionelle inden for samme fagområde.

Del på sociale medier

in
t
f