
Netværk i Fremtidens Resiliente Byudvikling
20
lektioner (point)
Pris: 25450 DKK.
Del på sociale medier
Indhold
Netværket er sat i verden for at adressere den "mentale træthed" over for traditionelle bæredygtighedsbegreber ved at introducere en ny, realistisk diskurs: Beyond Paris.
Selvom Paris-aftalens 1,5-graders målsætning fortsat er det primære scenarie, som branchens aktører skal stræbe efter i deres reduktionsstrategier, må vi udvise rettidig omhu. Vi anerkender risikoen for, at målsætningen ikke nås, og at vi ser ind i en verden med temperaturstigninger på 2-3 grader. Derfor skifter netværket fokus: Vi skal både "bremse" og "tilpasse". Ved at opbygge resiliens mod scenarier med højere temperaturstigninger, ruster vi branchen til et paradigmeskift, hvor ambitiøse CO2-reduktioner følges op af konkret, fysisk robusthed.
Vi går fra at diskutere idealer til at sikre driftssikkerhed og beskytte finansielle aktiver mod et vildere klima. Formålet er at klæde beslutningstagere på til at navigere i krydsfeltet mellem komplekse CSRD-krav, biodiversitet og nødvendigheden af at skabe robuste byer, der kan modstå fremtidens pres.
Netværket fungerer som det faglige maskinrum, hvor vi skaber fundamentet for de smarte og innovative løsninger. Her mødes bygherrens kommercielle vinkel, rådgiverens tekniske præcision og entreprenørens eksekveringskraft med den politiske vision og de kommunale interessenter. Ved at samle hele værdikæden omkring bordet skaber vi det nødvendige fælles fodslag, der transformerer komplekse interesser til robuste løsninger, som kan mærkes i den virkelige verden.
Eksempler på emner som kan drøftes i netværket:
- Robusthed: Hvordan vi designer byer og bygninger, der sigter efter Paris-aftalens 1,5-graders mål i reduktionen, men som formår at indarbejde robusthed og tilpasning over for et 2-3 graders scenarie.
- Fra strategi til eksekvering: ESG-integration, planetære grænser og det sociale fundament.
- Strategiske partnerskaber: Ny organisering og samarbejde med civilsamfund og grønne organisationer.
- Kapital og risikostyring: Finansiering som forandringskraft og aktivbeskyttelse i et usikkert marked.
- Transformation af den eksisterende bygningsmasse: Strategier for at opdatere og fremtidssikre vores nuværende aktiver fremfor kun at fokusere på nybyg.
- Klimatilpasning som finansiel værdiskabelse: Hvordan ESG-krav, risikovurdering og naturbaserede løsninger kan transformeres til socioøkonomisk værdi og lavere investeringsrisiko.
- Risikojusteret samfund og lokal energi: Beredskabstilgangen til byudvikling, herunder forsyningssikkerhed og lokal energitransformation (Bæredygtighed v. 2.0).
- Kompetencer og drift: Håndtering af LCA, biodiversitet og arealanvendelse i projektets tidslinje.
Målgruppe
Netværket henvender sig til fagfolk og beslutningstagere inden for byudvikling, herunder ejendomsudviklere, investorer og arkitekter, men også det politiske og strategiske lag såsom planchefer fra kommuner, byplanlæggere samt centrale aktører fra forsynings- og anlægsverdenen. Diversiteten i gruppen sikrer, at vi kommer hele bordet rundt, fra strategi til implementering.
Hvordan fungerer vores netværksgrupper?
Vores netværksgrupper giver dig adgang til et særlig undervisningsformat, hvor læring og professionel sparring er i fokus. I vores netværksgrupper udvikler vores medlemmer sig i fællesskab igennem sæsonen, som består af fire fysiske møder i løbet af året. Disse fire møder om året skaber rammen for et unikt læringsforum præget af viden, kompetenceudvikling og inspiration. For at tage udgangspunkt med faglighed i centrum, har vi sørget for alle møderne i vores netværksgrupper ledes af netværksledere, som er førende ekspert indenfor netværkets emneområde.
Du får adgang til relevant netværksmateriale på JUC’s online portal.

Er dette netværk det rette for dig?
Kristoffer kender både det faglige indhold og deltagerprofilerne i vores netværksgrupper. Kontakt ham, hvis du vil drøfte, om netværket matcher dine behov, din rolle og de udfordringer, du arbejder med i hverdagen.

Kristoffer Dræby Pedersen
International Business Development Manager
Mobil: +45 60 64 66 90
Email: kdp@juc.dk
Specialiserede netværksgrupper med højt fagligt niveau
Som medlem af et JUC-netværk bliver du en del af et fagligt forum, hvor viden, sparring og erfaringsudveksling er i centrum. Netværkene samler professionelle aktører med fælles faglige interesser og giver dig mulighed for at drøfte aktuelle problemstillinger, praksis og udviklingstendenser med både eksperter og andre erfarne deltagere.
Møderne tager udgangspunkt i medlemmernes virkelighed og de udfordringer, der fylder i praksis. Det betyder, at indholdet løbende tilpasses deltagernes behov, spørgsmål og ønsker, så netværket forbliver relevant, aktuelt og anvendeligt i dit daglige arbejde.
Du får ikke blot faglig opdatering, men også adgang til et fortroligt rum for dialog, refleksion og inspiration, hvor du kan styrke din viden, udvide dit professionelle netværk og få nye perspektiver på dit fagområde.
Hvilken værdi får du i et netværk?
Mulighed for at holde dig opdateret om den seneste lovgivning og nylige retsafgørelser.
Få nye professionelle forbindelser uden for din arbejdsplads for at styrke dit netværk.
Få unik indsigt og best practice fra andre medlemmer af netværket.
Få sparring med andre professionelle inden for samme fagområde.




