I en verden, der stadig bliver mere forbundet og gennemsyret af internationale forretningsrelationer, er kampen mod korruption og bestikkelse blevet en prioritet for regeringer og organisationer rundt om i verden. Når virksomheder opererer globalt, herunder danske virksomheder, kan de blive mål for bestikkelse og korruption. Ifølge Dansk Industri, er danske virksomheder ikke klar over de alvorlige konsekvenser af den internationale regulering på disse områder.

Vi har talt med Caroline Onyango-Dyregaard, Senior Compliance Counsel hos Novo Nordisk, om nogle af de mest markante tendenser inden for anti-korruption og bestikkelse, samt de risici, virksomheder står overfor i Danmark.

Øget global håndhævelse

Ifølge Caroline Onyango-Dyregaard, er en afgørende tendens det stigende internationale samarbejde og håndhævelse af anti-korruptionslove. Dette omfatter ikke kun lovgivning som den amerikanske Foreign Corrupt Practices Act (FCPA), men også skærpede foranstaltninger i europæiske lande. Europæiske lande arbejder tæt sammen med amerikanske myndigheder for at bekæmpe korruption, og EU samarbejder også med internationale organisationer som De Forenede Nationer og Europarådet, for at fremme anti-korruptionsindsatsen på verdensplan.

Caroline uddyber, ”Samarbejde på tværs af grænser er afgørende for at tackle korruption, der strækker sig over flere jurisdiktioner. Eksempelvis har Danmark forpligtet sig til internationale aftaler og konventioner, der sigter mod at bekæmpe korruption, inklusiv De Forenede Nationers konvention mod korruption (UNCAC) og OECD’s Anti-Bestikkelseskonvention. Disse aftaler fremmer samarbejde i efterforskning og retsforfølgelse af grænseoverskridende korruptionssager.”

Caroline fortæller at et konkret eksempel på dette, er sagen om Hempel A/S i 2019. Virksomheden accepterede at betale ca. 33,4 millioner dollars til danske og tyske myndigheder for at løse anklager om bestikkelse. Hempel A/S opdagede ”ulovlige salgspraksisser” i 2017, der spændte sig over Tyskland, andre europæiske lande og Asien. Virksomheden rapporterede frivilligt bestikkelsen til den danske statsanklager for alvorlig økonomisk og international kriminalitet. Dette er altså et eksempel på, hvordan virksomheder selv kan medvirke til at bekæmpe korruption ved at samarbejde med myndighederne.

Bekymringer om databeskyttelse og cybersikkerhed

En anden væsentlig udvikling Caroline Onyongo-Dyregaard ser, er integrationen af anti-korruptionsindsatser med datasikkerheds- og cybersikkerhedsforanstaltninger. ”Især europæiske virksomheder, der opererer inden for Den Europæiske Union, er underlagt strenge regler om datasikkerhed, herunder GDPR. Dette skaber behovet for at koordinere compliance-indsatsen på tværs af forskellige områder for at undgå korruption og sikre datasikkerhed.”

I juli vedtog EU’s European Data Protection Board (EDPB) sin afgørelse om tilstrækkelighed for EU-US Data Privacy Framework for sikker overførsel af persondata fra EU til amerikanske virksomheder, uden behov for yderligere databeskyttelsesforanstaltninger. Derudover har EU-Kommissionen foreslået en ny GDPR Procedural Regulation for at standardisere og effektivisere samarbejdet mellem medlemsstater og databeskyttelsesmyndigheder ved håndhævelse af GDPR i grænseoverskridende sager.

Ansvar for leverandørkæde og tredjepartsrisiko

Caroline ser også, at virksomheder i stigende grad har tendens til at rette opmærksomheden mod deres leverandørkæde og tredjepartsrisici. Denne tendens er også blevet fremhævet af EU’s ”Corporate Sustainability Reporting Directive” (CSRD) og ”Corporate Sustainability Due Diligence Directive” (CSDD).

Caroline uddyber: ”Det er afgørende at identificere og mindske korruptionsrisici blandt leverandører og forretningspartnere og vurdere, hvordan disse risici interagerer med EU-direktiverne. Dette gælder især for virksomheder med internationale aktiviteter, herunder dem i Europa. Virksomheder erkender nu, at tredjeparter som agenter, distributører og mellemmænd kan engagere sig i korrupte aktiviteter på deres vegne, hvilket kræver øget opmærksomhed og kontrol.”

”Asset Recovery” og konfiskering

I EU-medlemsstater findes der mekanismer, som sporer, fryser og konfiskerer aktiver, der stammer fra korruption og andre kriminelle aktiviteter. ”Asset Recovery” er en afgørende komponent i anti-korruptionsindsatserne. Eksempelvis overvåger Finanstilsynet i Danmark finansielle institutioner for at sikre overholdelse af regler mod hvidvaskning af penge, og for at forhindre misbrug af det finansielle system til ulovlige formål.

Risici for virksomheder

Caroline understreger vigtigheden af, for danske virksomheder, at have programmer til bekæmpelse af korruption, men de bringer også risici med sig: ”Virksomheder med europæiske hovedsæder, der opererer på områder med en historie af korruption, kan stå over for betydelige risici, hvis de ikke har solide programmer for anti-korruptions overholdelse. Særligt den amerikanske FCPA pålægger strenge straffe for bestikkelse og korruptionsovertrædelser. Derudover skal virksomheder jonglere med kompleksiteten af både FCPA og europæiske anti-korruptionslove - og manglende overholdelse af disse regelsæt kan resultere i tunge juridiske konsekvenser.” Beskyttelse af whistleblowers og rapportering er, ifølge Caroline, også blevet en væsentlig bekymring for virksomheder – især med indførelsen af EU’s whistleblower-direktiv.

”Virksomheder skal sørge for, at de har mekanismer på plads, der giver medarbejdere, entreprenører og andre interessenter mulighed for at rapportere potentiel korruption uden frygt for hævn.”

Håndtering af WB’er, individuelt af datterselskaber, kan skabe flere udfordringer samt hindre en effektiv oversigt og kontrol over rapporter og undersøgelser, hvilket er i konflikt med forventningerne i henhold til FCPA. I Kina blev en ny Whistleblower-ordning indført i december 2021, der giver whistleblowerne mulighed for at modtage op til 5% af bøden pålagt en virksomhed for, at levere troværdige beviser for en lovovertrædelse til myndighederne for håndhævelse. Endelig skal virksomheder være opmærksomme på ændringer i det politiske og regulatoriske landskab, da politiske ændringer og skift i prioriteringer kan påvirke, hvordan anti-korruptionslove håndhæves og fortolkes.

Caroline understreger, at anklager eller fund af korruption, også kan have alvorlige konsekvenser for en virksomheds omdømme og forretning - herunder økonomiske tab, tab af forretningsmuligheder og nedsat tillid fra investorer. Caroline fortæller afslutningsvis at kampen mod korruption og bestikkelse er kompleks og vedvarende. ”Det kræver engagement, samarbejde og en proaktiv tilgang fra virksomheder, regeringer og internationale organisationer for at skabe en retfærdig og gennemsigtig forretningsverden. Det er kun ved at arbejde sammen, at vi kan opnå fremskridt i denne kamp."