De seneste år har der været stort fokus på advokatbranchens høje performancekultur og mange arbejdstimer. Den traditionelle karrierevej er under forandring og særligt en forbedring af arbejdsvilkårene i advokatbranchen er én ting, som man på tværs af generationer er enige om. Efterspørgslen på alternative karriereveje vokser og en god employer branding skal i dag fokusere på work-life balance og motivation – selvfølgelig med handling bag ordene!

Den gyldne middelvej

Den succesfulde forretningsmand, og tidligere skibsreder, Lars Juhl, har om nogen mærket konsekvenserne af et liv i ubalance på egen krop. Som 43-årig far til fire faldt Lars død om på stuegulvet. Tre hjertestop og en pacemaker blev prisen for et liv i overhalingsbanen.

Siden da har Lars taget sit liv op til revision, solgt sin milliardvirksomhed og brugt al sin tid på at finde den gyldne middelvej, hvor han holder kursen i midterbanen.

”Jeg tør godt at sige, at jeg nu har en virkelig sund og god balance i mit liv. Jeg trives i det jeg gør, og jeg får udrettet en masse, men jeg gør det på en bæredygtig måde”, siger Lars Juhl.

Lars forlod shippingbranchen for at hellige sig arbejdet med at lave ledelsessparring og -udvikling, for at inspirere, motivere og fascinere sine medmennesker til at genoprette balance i alle livets forhold. På kurset d. 18. september deler han ud af konkrete redskaber og værktøjer til at sikre en god balance. Lars bruger selv værktøjerne i sin hverdag, og han er ikke i tvivl om, at netop disse er grunden til, at han den dag i dag lever et liv i balance.

Når Lars ser tilbage på tiden inden og efter sit hjertestop, ville han ønske to ting: For det første ville han ønske, at han havde lyttet lidt mindre til de råd, han fik med fra sin opvækst. Her var moralen nemlig at ”vi arbejder, til vi segner. Når vi så er faldet om, og vågner igen, så knokler vi videre. Man giver ikke op.” Lars påpeger at denne tankegang, som også ses i diverse brancher, kan skabe markante resultater, men han mener ikke, at den er holdbar i længden. Det handler i stedet om bæredygtig performance, og det er her, at advokatbranchen har brug for et paradigmeskift!

For det andet ville han ønske, at nogen i hans virksomhed havde stillet spørgsmålstegn ved, om det han nu havde gang i, var sundt. For selvom det ifølge Lars ” i sidste ende er det den, der har mokkasinerne på, som ved, hvor de klemmer”, så mener han også, at ansvaret for den gode work-life balance er et fælles ansvar mellem topledelse, chefer, medarbejdere og individet selv. ”En leder skal tage ansvar for sine medarbejderes ve og vel. Man skal behandle sine medarbejdere ordentligt og godt, så de også kan yde bedst for en.”

De største udfordringer – branchens behov og ledelsesstil

Lars mener, at forventninger er en af de største trusler mod den gode balance. Det gælder både de forventninger, vi har til os selv og til hinanden. At kunne sætte grænser, at turde at sige fra, men også til, er en vigtig evne. Han mener, at den gode ledelsesstil formår at forventningsafstemme.

Mange virksomheder bokser med at skulle nå nogle kvartalsvise mål. At nå disse mål kan ske på bekostning af medarbejdernes sundhed og trivsel. Netop dette mener Lars ikke er langsigtet ledelse men tværtimod kortsigtet ledelse, og ifølge ham er dette en af de store problematikker i branchen i dag. Lars ”stemmer for langsigtet ledelse i en kortsigtet tid. Hvor virksomheder og individer når de mål, de skal, men samtidig sørger for, at ledere og medarbejdere holder hele vejen i mål.”

Lars har efter sin egen oplevelse erfaret, at rigtig mange mennesker kan spejle sig i den ubalance, som han havde i sit liv. Generelt i branchen ses der stor efterspørgsel på bedre balance mellem arbejdsliv og fritid, samt mere fokus på meningsfyldt og motiverende arbejde. Ifølge Lars er advokatvirksomheder nødt til at begynde at se ind ad og stille sig selv spørgsmålet om, hvilket ansvar de tager i det her, hvis de ønsker at fastholde og tiltrække nye medarbejdere.

Et partnerskab skal være et aktiv

Grænsen for hvornår nok er nok er svær at tegne op. Den er individuel og ifølge Lars ”er det altid det sidste strå der knækker kamelens ryg, og det ved man ikke hvornår er, før den knækker”. Alligevel ser han særligt 4 typer, som er særligt eksponerede for stress, og som man som leder eller kollega kan prøve være ekstra opmærksom på; pleaseren, perfektionisten, de bekymrede, high performeren - også kaldet den insecure overachiever.

Pleaseren vil typisk gerne det hele og har svært ved at sige nej. Derfor vil pleaseren ikke dø af sult, men af forstoppelse.

Perfektionisten bruger typisk dobbelt så lang tid på en opgave – for den skal være perfekt. De er deres egen hårdeste kritikere, og de bruger for meget tid på at slå sig selv i hovedet og hele tiden spekulere over,
hvordan de kunne gøre det bedre eller anderledes, indtil de brænder ud.

Den bekymrede bruger for meget energi på at bekymre sig om en masse ting. Typisk ting der aldrig sker, eller som de ikke har indflydelse på. De har derfor mindre energi til at bekymre sig om det, som de rent faktisk har indflydelse på, og derfor mindskes det de har indflydelse på i livet.

High performeren stræber efter at vise, at de er gode nok, og det tror de kun, at de gør gennem deres resultater. Derfor vil denne type ikke lytte til sine omgivelser og bare køre derud ad, indtil de på et tidspunkt kører galt. Lars har selv været high performeren.

Grænsen for hvornår nok er nok, vil være forskellig fra type til type. Det er derfor vigtigt, at man som leder formår at gå til sine forskellige medarbejdere på den rigtige måde og
løbende tager temperaturen på dem, så man møder dem i deres behov. På den måde sikrer man bæredygtig performance, der driver og skaber resultater.

”Man kan sammenligne det her med en bil. Man fylder også olie på den inden bilen løber tør, kollapser, og der i værste tilfælde skal en helt ny motor til. Det samme skal man gøre
med sig selv og sine medarbejdere, så hjulene kører.”

I dag laver mange virksomheder en masse pseudoarbejde, som kræver mange arbejdstimer og dermed en masse energi, uden at de fleste forstår værdien af det. Lars mener, at dette er et af de steder, hvor det er vigtigt, at der fokuseres på at lave det rigtige og meningsfulde arbejde.

”Det er vigtigt, at virksomheder sætter sig ned og undersøger, hvad alt det her pseudoarbejde giver af værdi. Hvis det ikke giver reel værdi, så skal der ikke laves mere af det. Det handler på den store klinge om at fjerne alt det meningsløse, så der kun er det meningsfulde tilbage. De fleste mennesker trives bedst med at lave noget, der er meningsfyldt og som har et formål. Deres motivation skal være, at deres arbejde giver mening – ikke en lønseddel eller deres chefs anerkendelse”

Netop dette tages der fat i på kurset d. 18. september. At aftabuisere stress og sætte fokus på den mentale sundhed stiller store krav til virksomheden, cheferne og kollegerne - og jo før der sættes ind desto bedre.

”Jo før der gribes ind og behandles, desto kortere bliver sygdomsforløbet og desto bedre er sandsynligheden for, at patienten overlever. Det samme gælder med stress.”