Procesfinansiering - eller Litigation Funding - en finansieringsmodel i udvikling, hvor vi lige nu ser en udbredelse i de nordiske lande. Derfor er der også reguleringer på vej på EU-niveau og mange søger mere indsigt i, hvad mulighederne for procesfinansiering er samt de mulige problemstillinger, man kan møde.

En finansieringsmodel af tvister

Procesfinansiering, også internationalt kaldet ”Litigation Funding”, er i rivende udvikling, og også i de nordiske lande ser man en stigning i denne finansieringsmodel af tvister.

Procesfinansiering går kort beskrevet ud på, at en tredjemand - oftest en professionel investor - afholder omkostningerne til gennemførelsen af en retssag mod at få en andel af det provenu, som måtte fremkomme i forbindelse med retssagen. Hvis sagen tabes, er der typisk ikke nogen forpligtelse til at refundere betalingen af omkostningerne, og procesfinansiering er således et eksempel på et såkaldt non-recourse vilkår.

Retsstilling og regulering af procesfinansiering

I Danmark er der endnu ikke regulering af procesfinansiering, men der er initiativer på vej, herunder på EU-niveau, med henblik på at gennemføre en sådan regulering. Kravet om regulering bæres typisk af en opfattelse af, at procesfinansiering kan anvendes som pression ved at anlægge sager, som ikke har nogen juridisk substans.

Retsstillingen i Danmark er p.t. den, at procesfinansiering er tilladt, og at en konkret finansiering alene reguleres af parternes aftale.

En konkret sag

Afgørelsen i Ugeskrift for Retsvæsen 2017 p. 1815 H kan tages til indtægt for, at domstolene ikke vil tilsidesætte aftaler om procesfinansiering.

I den konkrete sag var der tale om et konkursbo, som ikke havde de nødvendige midler til at føre en omstødelsessag imod en bank. En anden bank stillede sikkerhed for omkostningerne mod, som vederlag, at modtage 50% af det provenu, som konkursboet opnåede ved retssagen. Højesteret ville ikke, som påstået af den sagsøgte bank, tilsidesætte aftalen under henvisning til, at alle kreditorer i boet var orienteret, og at der ikke fremkom noget bud om en finansiering på, for boet, mere fordelagtige vilkår

I tilfælde af en tabt sag

I forbindelse med procesfinansiering er der en række forhold, som man skal være særligt opmærksom på. For det første og måske vigtigste skal det sikres, at finansieringen ikke alene omfatter egne omkostninger, men også modpartens potentielle krav på dækning af sagsomkostninger i tilfælde af en tabt sag.

Baggrunden for, at dette er væsentligt er, at der i retspraksis synes at kunne spores en stigende tendens til, at der er et erstatningsansvar for ledelse og aktionærer, hvis et selskab indleder en retssag uden at have sikret sig, at også modpartens omkostninger kan dækkes. Et eksempel herpå er Ugeskrift for Retsvæsen 2018 p. 1487 H, selvom man kan diskutere, hvorvidt denne sag var båret af specielle hensyn, som f.eks. at det var en tvist i forbindelse med et udbud, og at skadelidte var det offentlige.

Mulige interessekonflikter

Der er i forbindelse med procesfinansiering også en mulig interessekonflikt for den advokat, der repræsenterer en finansieret klient, hvis det ikke er klienten, der har den endelige beslutningskompetence. Endelig er der problemstillingen om, hvorvidt en finansieret part har en forpligtelse til over for modparten at oplyse, at en sag er finansieret, og hvem der har tilvejebragt finansieringen. Det er fastslået i international voldgift, at der består en sådan forpligtelse for at imødegå potentiel inhabilitet hos voldgiftsdommerne i forhold til den, der har tilvejebragt finansieringen.

På kurset ”procesfinansiering” med Dan Stampe-Terkildsen får du kendskab til begrebet ”procesfinansiering” og klæder advokater og in-house counsels på til, at lave relevant due diligence på den, der tilbyder finansieringen samt give en forståelse af hvilke parametre, der indgår i den typiske aftale om procesfinansiering

En betydelig forretningsmulighed

Det bliver for procesadvokater og in-house counsels relevant at sætte sig ind i procesfinansiering og se på, hvorledes procesfinansiering kan anvendes i forhold til klienter og i virksomheder.

Procesadvokaten kan se procesfinansiering som en betydelig forretningsmulighed for at sikre gennemførelse af retssager, som ellers ikke ville blive gennemført, og gardere sig mod risikoen for ikke at få betaling, hvis sagen tabes. Der er desuden også mulige juridiske opgaver i, at udføre due diligence på en konkret sag for den finansierende virksomhed i forbindelse med overvejelserne om, hvorvidt den pågældende sag er egnet til finansiering.

Procesfinansiering anvendes i dag ikke alene af parter, som er uden de nødvendige økonomiske midler til at føre en sag, men også af virksomheder, som ikke vil tage risikoen for en sag, og som gennem finansieringen får frigivet midler til at understøtte virksomhedens kerneforretning.

Vil du vide mere om procesfinansiering?
Så tilmeld dig kurset d. 2. oktober 2023 med samme titel, hvor Of counsel hos Lundgrens, Dan Stampe-Terkildsen, giver dig et solidt indblik i begrebet.

Læs mere om kurset om tilmeld dig her.