Indhold

Kurset gennemgår, i hvilket omfang man må afbilde, omtale eller på anden måde beskæftige sig med virkelige personer i en række litterære, kunstneriske og kommercielle sammenhænge, herunder reklamer, artikler, skøn- og faglitteratur, film, hjemmesider, sociale medier m.m.

Gennemgangen omfatter bl.a. regler i strafferetten, markedsføringsretten, erstatningsretten og persondataretten. Desuden gennemgås detaljeret, hvordan retsanvendelsen påvirkes af praksis fra menneskerettighedsdomstolen, og hvilke menneskeretlige momenter der kan påberåbes med vægt i retssager m.m.

Emner er bl.a.:

• Må man afbilde, omtale eller hentyde til virkelige personer i reklamer?
• Hvad med aviser? Tv-serier? Bøger? Hjemmesider? Sociale medier? Computerspil?
• Hvad gælder i tilfælde, hvor det værk, der beskæftiger sig med en virkelig person, er helt eller delvist fiktivt?
• Må man f.eks. skrive en roman, hvor en virkelig person medvirker?
• Hvad, hvis læserne må tro, at det, der står, er er rigtigt?
• Hvilke regler er i spil?
• Og hvordan spiller national ret sammen med grundrettigheder om ytringsfrihed og privatlivsbeskyttelse?
   

Baggrund

Mennesker har et stærkt behov for at kunne omtale hinanden offentligt og herunder røbe hinandens hemmeligheder. Behovet kan afspejle et ønske om underholdning, f.eks. når folks intime liv stilles til skue i realityudsendelser. Men der kan også være tale om mere alvorlige, seriøse behov. Bl.a. er det, som menneskeretsdomstolen siger, vigtigt, at pressen kan være "offentlighedens vagthund". Vi har også et anerkendelsesværdigt behov for at røbe hinandens hemmeligheder i bøger, f.eks. som led i historieskildring eller samfundskritik, eller på film eller i tv‐udsendelser, f.eks. som led i debatter om samfundsspørgsmål. En politisk dokumentarudsendelse, der kun formidler det, som ministeren selv vil have frem, er jo f.eks. ikke ret interessant.

På den anden side er der grænser for, hvad man kan tillade sig at sige og skrive om andre. Spørgsmålet er, hvor man skal trække den. Det reguleres af en række juridiske regler sammenfattet under paraplyen ”personlighedsret”. Paraplyen dækker bl.a. strafferetlige regler om freds- og ærekrænkelser, markedsføringsret, ”almindelige retsgrundsætninger”, persondataret mm. Men abstraktions- og komplikationsniveauet er højt. Desuden skal de nævnte regler tolkes i lyset af grundrettigheder om informations- og ytringsfrihed og privatlivsbeskyttelse.

Området præges derfor af svære tvivlsspørgsmål. Det ligger f.eks. fast, at det kræver tilladelse at afbilde virkelige personer i reklamer. Men hvad med hjemmesider? Artikler i den kulørte ugepresse? Skønlitteratur? Faglitteratur? TV-serier? Malerier? Sociale medier? Computerspil? Og hvad gælder i tilfælde, hvor det værk, der beskæftiger sig med en virkelig person, er helt eller delvist fiktivt? Må man f.eks. skrive en roman, hvor en virkelig person medvirker? Hvad, hvis læserne må tro, at det, der står, er er rigtigt?

Udbytte

De problemer, kurset beskriver, har stor praktisk relevans inden for en række brancher, herunder bogbranchen, mediebranchen, filmbranchen mm.

Dermed knytter der sig en betydelig kommerciel interesse til området. Kendskab til reglerne er et must for jurister, der rådgiver andre om personlighedsret.

Målgruppe

Kurset henvender sig til jurister, der beskæftiger sig med personlighedsretlige spørgsmål og har brug for et overblik over reglerne. Kurset kan bl.a. med fordel tages af advokater og virksomhedsjurister, dommere, embedsmænd, ansatte i bog- og mediebranchen m.fl.

Materiale

Du får udleveret en mappe med kursuspræsentationen. Derudover får du adgang til relevant kursusmateriale på JUC’s online materialeportal.

Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.