Kunne nogle af de større sager som Minksagen, Tibetsagen, Rigsretssagen mod Inger Støjberg eller Fredericia-sagen have været undgået? Jesper Olsen, som er cand.jur., konsulent og ekstern lektor i offentlig ret hos Københavns Universitet, mener, at sager som disse kan undgås, hvis man følger sit kodeks 7 og har fokus på de klassiske embedsmandsdyder.

Vigtige lærerstreger

I kølvandet på disse store sager bliver vigtigheden af at kunne sit kodeks 7 samt sin grundlæggende forvaltningsret helt tydelig. Ifølge Jesper illustrerer disse sager, hvor galt det kan gå, når vi glemmer de gode gammeldags administrative dyder – ifølge ham er det ”på tide at få de gode gamle dyder på mode igen. Det skal disse sager minde os om”. Dertil ser Jesper et tydeligt behov i forvaltningen for bedre kommunikation og samarbejde mellem jurister og ikke-jurister.

Når sager som ovenstående får lov at vokse sig til store sager, får det konsekvenser for både borgere og embedsmænd. Når vi glemmer de gode gamle dyder, får borgerne ikke den retssikkerhed, som de har krav på, og embedsmænd kommer i klemme. Jesper mener, at jurister og ikke-jurister har et fælles ansvar for at sikre, at de mange mennesker der dagligt går på arbejde i den offentlige sektor har gode og ordentlige arbejdsvilkår. Ligeledes har de et ansvar for, at borgerne får de rettigheder, de skal, samt at deres skattepenge forvaltes fornuftigt. Jesper pointerer, at begge dele hører med til de grundlæggende forvaltningsretlige regler – og følger man dem, kommer man ikke til at hænge på en forkert beslutning, som vi har set ske i disse store sager.

”Den gyldne take-away fra disse sager er, at hvis vi lever op til de gode gamle forvaltningsdyder, så er det helt ufarligt at gå på arbejde og det bliver et bedre sted at være borger” – siger Jesper Olsen.

Samarbejde mellem jurister og ikke-jurister

Ifølge Jesper har man som jurist et vist ansvar i forhold til at skulle stå op mod eksempelvis politikere, og andre ikke-jurister, og turde sige ”desværre, det er ikke lovligt”. Hans pointe er hertil, at man herefter skal sige ” – men hvordan kan vi så finde en løsning”. Formår man sidstnævnte, er man det, som Jesper kalder for ”udviklingsjurist”. Netop dette er hvad han mener, at der skal til for, at jurister ikke bliver anset som værende ”administrative partykillers”, og dermed oftere bliver inviteret til festen af ikke-jurister, når der skal træffes vigtige beslutninger.

”Dét vil sikre, at juristerne inddrages tidligere i processen. Hvis man fra start husker sine gode gamle administrative dyder og tænker, at det skal foregå ordentligt, så bliver det ikke bare så lovligt som muligt, så bliver det rent faktisk lovligt!”

Ansvaret for det gode samarbejde, der skal sikre at tingene foregår ordentligt og lovligt, hviler altså ikke kun på juristens skuldre, hvis du spørger Jesper. Han ser ligeså at ikke-jurister har et ansvar for at huske at inddrage juristerne i tide. Der er altså et fælles ansvar for at imødekomme hinanden.
Med sine to kurser hos JUC ”Juridisk formidling til lægmænd” og ”Så lovligt som muligt”, der henholdsvis henvender sig til jurister og ikke-jurister, tager Jesper netop fat i denne problematik, og forsøger med disse kurser at mægle mellem de to parter. Ifølge ham er en af forudsætningerne for et godt tværfagligt samarbejde, nemlig at kunne tale og forstå hinandens sprog og logikker.

”Disse kurser er spændende, relevante og ikke mindst vigtige, fordi det handler om, at vi skal lære at se juraen som et udviklingsredskab! Jurister skal lære at tænke som udviklingsjurister, men andre sagkundskaber skal også lære at se, hvor det er juristerne skal inddrages på den rigtige og gode måde. Det kræver god kommunikation. Vi skal være hinandens medspillere og ikke modspillere!”

Jesper Olsen underviser på kurset ’Kodeks 7’ d. 24. april 2024.