Ifølge Håkun Djurhuus, der er en af de førende eksperter inden for miljøretten, er ekspropriation et stort og alvorligt område, fordi det er et indgreb i private personers private ejendom. Dette indgreb bliver endnu værre, når man, som vi ser det nu, har alt for lange sagsbehandlingstider ved domstolene. Dette kan have fatale konsekvenser for de involverede parter, og vi har talt med Håkun om, hvilke emner man skal være særligt opmærksom på for tiden.

Miljørettens udvikling og udfordringer

Da Håkun Djurhuus startede op med miljøret i starten af 1990’erne, var begrebet dårligt nok opfundet – det var noget helt nyt og et urørt område. I 1993 blev der nedsat et miljøretsudvalg i advokatsamfundet, hvor Håkun var medlem, og efterfølgende kom der også et dansk selskab for miljøret og danske miljøretsadvokater samt mange andre organisationer, som Håkun også var en del af. Miljøret er altså med tiden blevet et stort område, som mange kaster fokus på, og det fylder meget ved domstolene. Dette er en tendens, der løbende tager til. En af de nye udfordringer, der fylder meget i miljøretten, er emner inden for ”Natura 2000”, hvor sagerne kan ende nede ved EU og blive en lang proces, hvis man i Danmark ikke lever op til de nye krav.

Håkun fremhæver to sager inden for Natura 2000, som har fyldt meget det seneste år. Det drejer sig om to parallelle sager, hvor den første var en sag ude på Amager Fælled, hvor han repræsenterede bygherrerne. Den anden sag handlede om en stor vindmøllepark i Nordjylland. Vindmølleparkens opførelse var truet af en kongeørn, som var blevet reddet et par kilometer væk, og det brugte klagerne til at ville forhindre byggeriet af vindmølleparken. ”I sådan en sag må man tage stærke midler i brug, så vi fandt nogle svenske og skotske studier, der viste, at kilometerafstanden ikke var noget problem – og så blev sagen vundet”, fortæller Håkun

Ekspropriation – et alvorligt indgreb

Håkun Djurhuus har stor erfaring med ekspropriationsområdet, og vi spurgte ham derfor om, hvorfor ekspropriation ses som et yderst alvorligt indgreb.

Men netop fordi det er så alvorligt og vidtgående, er det også beskyttet på grundlovsniveau – mere præcist værnet af en bestemmelse i grundlovens §73. Det vil sige, at man er på et meget højt niveau, når der kommer prøvelser, og hvad der skal til for at gøre det; der skal meget til, før man må ekspropriere, heldigvis. Når man beskæftiger sig med ekspropriation, er man inde på et område, hvor det drejer sig om at gøre indgreb i den private ejendomsret, og det er aldeles omfattende. Derfor er det uhyre vigtigt, at man ved, hvordan ekspropriation fungerer, og hvordan man kan forhindre ekspropriation, erstatninger osv.

Passion, sagsførelse og optimering

Håkuns begejstring for sagsførelse ligger hovedsagelig i, at der altid kommer et klart faktum: ”Ved en retssag kommer der altid en konklusion. Den kan være negativ og svide, men der kan også komme en positiv konklusion. Nogle gange kan den også være grumset, men der kommer altid et resultat, og det kan jeg godt lide.” Det psykologiske spil med at få vidner til at komme med de bedst mulige udsagn på de bedst mulige måder og tilrettelægge hele bevisførelsen er Håkun vældig passioneret omkring, og selve proceduren, hvor man så samler det faktuelle og de juridiske betingelser, finder han interessant. Håkun uddyber med at sige, at hvis det hele passer sammen, så får man som regel det udfald, man ønsker.

Håkun understreger, at det er nødvendigt og samtidig ret fascinerende hele tiden at optimere sig selv som procedureadvokat, og hans utallige sager har været voldsomt berigende for ham.

Man kommer længst med ærlighed

Ifølge Håkun er det etiske aspekt vigtigt at have for øje, når man fører sager. Man skal være ærlig og fortælle folk, der fører en retssag selv og ikke er en organisation eller virksomhed, men almindelige mennesker, hvor lang en kamp det kan blive, og hvor vanskeligt det kan være. Man skal give dem indsigt i, hvor mange instanser man skal igennem, så de gør sig det klart, før de klager. Man skal også tale med dem om, om de har udsigt til at vinde deres klagesag. ”Jeg er tilhænger af, at man altid er ærlig over for klienter, for jeg tror på, at man kommer længst med ærlighed. Så jeg rådgiver med devisen ’hvis jeg sad i din stol, hvad ville jeg så gøre?’”. Folk skal have at vide, om det er en håbløs sag, eller om de har en chance for at vinde. Håkun understreger, at det er opslidende for almindelige mennesker at have sager
kørende; nogle tænker ikke på andet og bliver helt betaget af det, og nogle går helt ned af det. Så om der er risiko for at tabe en sag, skal de vide fra start.

Det vigtigste at have for øje for tiden

Vi er nysgerrige efter, hvad man skal have for øje for tiden, så når vi har en erfaren advokat som Håkun Djurhuus i stolen, spørger vi selvfølgelig om, hvad han mener, kræver større bevågenhed for tiden. Han nævner, at offentligretlige tvister er noget, man ser mere og mere. Håkun tror, at området kommer til at vokse meget i omfang, fordi folk ikke finder sig i lige så meget som førhen. Især konkurskarantænesager er et voksende retsområde. Et eksempel er, at de, der har kørt en virksomhed i sænk, kan have opført sig så uansvarligt, at de i en periode bliver forbudt at drive virksomhed – så man slår hårdere ned på bl.a. dårlig moral. Håkun fortæller også, at klagelysten er blevet større, og at den voksende klagelyst ses på mange områder.

Den øgede klagelyst nævnes på flere områder end blot miljøretten, som er Håkuns primære område. Håkun Djurhuus mener, at klagelysten kan skyldes nogle redskaber, som egentlig altid har været der, men som måske er blevet mere tilgængelige. "Mennesker i dag har typisk en retshjælpsforsikring, der vil dække en del af omkostningerne af et bestemt beløb, og så er der mange, der søger fri proces – det er typisk i offentligretlige sager, hvor der er noget principielt på spil. Her søger man i procesbevillingsnævnet, og hvis det siger ja til sagen, går det ind og finansierer for de mennesker, der kører den."

Kigger man på miljøretssagerne, mener Håkun, at mennesker er blevet mere klageparate. Det vil sige, at hvis nogen f.eks. vil lave et stort byggeri i nærheden af personer eller bruge en virksomhed i nærheden af dem, så vil folk typisk protestere, og der er langt flere protester nu, end der var i gamle dage. Håkun fortæller også, at de, som går ind i klagesagerne, er meget velorganiserede. Disse forløb kan udvikle sig til retssager og her har man et system, hvor det i vid udstrækning er gratis at klage, og sagerne kan tage lang tid at behandle samt blive udskudt i adskillige år.

Om det er folks velstand, eller om det skyldes, at folk er blevet mere kritiske over for myndighederne, kan Håkun ikke sige. Men han understreger, at det er blevet nemmere for folk at køre en sag, og siger: ”Jeg tror, at klagelysten har fået næring af, at det i virkeligheden er så nemt at sætte en pind i hjulet for ting, man ikke ønsker.” Der er sket en vækst i de her retssager, og domstolene er oppe på nogle meget store forsinkelser. Der kan gå år, før en sag kommer for retten, og Håkun understreger, at det er et voldsomt problem både for advokater og parter og for domstolene selv, og at det desværre er et spørgsmål om ressourcer.

Nuværende udfordringer i praksis

Det ses desværre mere og mere, at der opstår lang ventetid ved domstolene. Ventetiden har klart stor betydning for sagernes udfald, for jo længere tid der går, jo mere glemmer vidnerne. Man kan selvfølgelig løbende have samtaler og tage referater af vidneudsagn, men alligevel bliver det sværere, og det bliver også psykisk hårdere for de involverede parter, siger Håkun og uddyber: ”Almindelige mennesker, der fører retssag, bliver ofte meget mere berørte af processen, og det kan opsluge hele deres tilværelse i en grad, hvor de kan få en lidt syg tilgang til den proces, de er i.” På ekspropriationsområdet kan der være eksempler på folk, som skal gå fra hus og hjem, fordi der skal bygges en stor motorvej eller en skydeklub lige ved siden af, og det kan have fatale konsekvenser for privatpersoner.

Håkun var formand for regeringens ekspropriationsudvalg, hvor de lavede en betænkning tilbage i 2018, og som nævnt tidligere er ekspropriation nok det mest vidtgående, man kan foretage sig over for et andet menneske. ”Man tager deres ejendom og gør indgriben i deres private ejendomsret, så giver man dem en erstatning, som de udsatte typisk ikke synes, dækker tabet.” Disse sager har Håkun haft mange af, selvfølgelig også i forbindelse med sit formandskab for ekspropriationsudvalget. ”De sager piner virkelig, og jeg har faktisk haft en sag, hvor der var selvmord involveret, fordi personen ikke kunne holde til den uvished, som var forbundet med ekspropriationen, og jo længere tid der går, desto værre bliver det for nogle mennesker.” Håkun plejer at sige, at tid er retssikkerhed, især i mange af sagerne om ekspropriation. Jo længere tid der går, jo mindre retssikkerhed.

Det er derfor svært for advokaten i sager med lang ventetid, for beviset vil svækkes, jo længere tid der går. Det kan også være, at der kommer nye oplysninger frem i sagen i denne mellemperiode, men alt andet lige vil et meget langt tidsforløb gøre det sværere at vinde en sag.