Efter Ruslands invasion af Ukraine d. 24. februar 2022 har EU og andre lande vedtaget hidtil usete handelssanktioner mod Rusland. Formålet med sanktionerne er at støtte Ukraine, isolere Rusland politisk og økonomisk, og stække finansieringen af Putins krig. Sanktionerne varetager dog også andre modsatrettede hensyn, som det er væsentligt at kende til.

Vi har bedt advokat Anders Amstrup Fournais og advokatfuldmægtig Sarah Bisgaard Møller fra Hafnia Law Firm om, at dele deres unikke indsigt om sanktionslandskabet og dets virkning på både nationer og erhvervslivet. Anders og Sarah har specialiseret sig i handel, transport og finansielle virksomheder. I denne artikel deler de deres viden om, hvordan man overholder sanktionerne og undgår overtrædelser. Samtidig kommer de omkring de udfordringer, som nationale myndigheder står over for i håndhævelsen af sanktioner og de seneste europæiske initiativer, der sigter mod at styrke sanktionshåndhævelsen på tværs af EU-landene.

Håndtering af Handelssanktioner: EU’s komplekse landskab

Siden krigen i Ukraine brød ud, har politikerne i EU vedtaget 11 sanktionspakker. I skrivende stund er en 12. sanktionspakke undervejs. Krigen tegner til at blive langstrakt, og lovgivningsmaskinen må forventes at levere en lind strøm af sanktioner i resten af 2023 og årene der kommer. Særligt har EU siden den 10. sanktionspakke rettet fokus mod omgåelse af sanktioner. Anders Amstrup Fournais, bistået af Sarah Bisgaard Møller, har siden krigens udbrud rådgivet klienter inden for handel og transport samt finansielle virksomheder om overholdelse af sanktionerne.

Anders fortæller, at ”Militært isenkram og træning af soldater er, sammen med sanktionerne, Vestens svar på Putins krig. Sanktionerne mod Rusland er proklameret med politiske målsætninger om at forkrøble Ruslands krig i Ukraine. Reglernes indhold står dog ikke altid mål med de politiske målsætninger.” I den fjerde sanktionspakke har EU vedtaget en omfattende embargo mod køb, import og transport af russisk stål. Den russiske stålindustri er en betydelig kilde til indtægter for regimet i Rusland. Stålproduktion som helhed er dog ikke sanktioneret, og både i og udenfor Rusland, har stålværker ejet af russiske oligarker fortsat produktionen af stålplader, der lovligt må eksporteres til EU og tredjelande.

Et stort antal varer (’steel slabs’) er omfattet af embargoen, men netop de pladetykkelser- og størrelser, som benyttes til forarbejdning af eksempelvis dele til offshore-vind, er ikke sanktioneret. Tilsvarende gælder for faste og flydende fossile brændsler (kul, råolie og raffinerede olieprodukter) med oprindelse i Rusland. Disse varer er pålagt en embargo inden for EU, men det er tilladt at transportere de pågældende varer til tredjelande af hensyn til disse landes behov for energi samt for at undgå yderligere prisstigninger globalt set.

EuroChem – Landbrugsvarer og gødning

EU har et udtalt ønske om, at sanktionerne ikke skal hæmme handlen med landbrugsvarer og gødning. Dette er afgørende for at sikre fødevaresikkerhed i tredjelande. Det har i praksis vist sig besværligt at handle med gødningsproducenten EuroChem, der har forbindelser til sanktionerede personer. Særligt har det kompliceret billedet, at de enkelte EU-medlemslande har haft forskellige holdninger til, hvorvidt det var tilladt at handle med EuroChem.

For at undgå de negative konsekvenser ved ikke at kunne handle med og transportere gødning, har EU Kommissionen gjort det muligt for virksomheder at handle med landbrugsprodukter og fødevarer - Også selvom den virksomhed, der handles med, f.eks. EuroChem, har forbindelser til sanktionerede personer. Det kan ske ved, at virksomheden med forbindelser til sanktionerede personer implementerer en såkaldt ”firewall”, som forhindrer de sanktionerede personer i at få midler eller økonomiske ressourcer stillet til rådighed.

Sanctions Compliance Policy

EU har udstedt detaljerede retningslinjer for den ’due diligence’, som virksomheder skal udfolde for at undgå sanktionsbrud. ”Vi bistår klienter med at udføre konkret ’due diligence’ ved at foretage screeninger af varer, skibe, kontraktparter, reelle ejere osv. Vi rådgiver også virksomheder om, hvordan de kan indrette deres processer og kontroller, så det sikres, at arbejdet med ’due diligence’ udføres i praksis. Dette kan gøres ved at udarbejde en ’Sanctions Compliance Policy’, som er et overordnet dokument, der kan underskrives af den ansvarlige ledelse og publiceres. Dertil kommer SOPs (Standards of Procedure), som beskriver konkret og i detaljer, hvordan virksomheden og dens medarbejdere skal integrere overholdelsen af sanktioner i det daglige arbejde.”

Vanskelig opgave for myndighederne

Der findes ingen supranational udøvende magt i EU. Det betyder, at det er medlemsstaternes egne myndigheder, som påser overholdelsen af sanktionerne, og sager om overtrædelsen af EU-retten føres ved de nationale domstole. I Danmark er håndhævelsen af sanktioner udlagt til flere myndigheder, Erhvervsstyrelsen, Toldstyrelsen og Søfartsstyrelsen. I praksis har embedsmændene hos disse myndigheder haft svære arbejdsvilkår. Sanktionspakkerne mod Rusland blev vedtaget i hast og er som oftest trådt i kraft helt uden varsel.

”Virksomheder har en naturlig og rimelig forventning om, at de kompetente myndigheder kan rådgive om et nyt regelværk. Men når reglerne træder i kraft uden varsel og anvender særdeles brede vendinger med uklare begreber, er det i praksis en umulig opgave for myndighederne at yde vejledning om reglernes forståelse på et mere kvalificeret niveau end det, som virksomhederne og deres advokater selv kan sætte sig ind i. Derfor har vi som advokater spillet en central rolle i at sætte klienterne ind i nye regler på kort tid.”

Nye europæiske regler om håndhævelse

Det Europæiske Råd har i december 2022 foreslået et direktiv, som bl.a. indfører minimumsstraffe for overtrædelsen af sanktioner, og forpligter medlemsstaterne til at kriminalisere visse overtrædelser, der defineres som strafbar adfærd. Den nye lovgivning skal gøre det lettere at efterforske, retsforfølge og straffe overtrædelser af sanktionsforanstaltninger i hele EU.

Parallelt med dette lovforslag er det blevet foreslået, at Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) tildeles kompetence til at håndhæve brud på mere alvorlige sanktioner. EPPO er et uafhængigt EU-organ med ansvar for efterforskning, retsforfølgning og domfældelse i forbindelse med forbrydelser, som skader EU’s finansielle interesser, bl.a. svig, korruption, hvidvask af penge og grænseoverskridende momssvig. EPPO er et nyt organ og indledte sit arbejde i juni 2021 med fokus på bestikkelse af medlemmer af Parlamentet. Håndhævelse af sanktionsregler på føderalt niveau kendes fra USA. Office of Foreign Assets Control (OFAC) er en myndighed under US Department of the Treasury, som effektivt forfølger brud på sanktioner og har nærmest uudtømmelige ressourcer til rådighed.

OFAC forfølger sanktionsbrud mod personer og virksomheder i hele verden. Det ses også, at OFAC giver efterretninger og opfordrer EU medlemslande til at retsforfølge mulige sanktionsbrud i EU. ”Det er velkendt i sanktionskredse, at såfremt OFAC indleder en bødesag mod en virksomhed grundet brud på amerikanske sanktioner, bør virksomheden indgå forlig om størrelsen af bøden. I Danmark har man periodevist fået det modsatte indtryk i sager om økonomisk kriminalitet, hvor domstolene utallige gange har frifundet den tiltalte.” Grundet sine forbehold deltager Danmark ikke i EPPO-samarbejdet, om end Danmark den 4. september 2023 har indgået en aftale med EPPO om grænseoverskridende efterforskning af økonomisk kriminalitet. 22 medlemslande deltager i EPPO-samarbejdet. ”Det bliver interessant at se, om der i EU kan opnås enighed om at tildele EPPO kompetence til at håndhæve sager om sanktionsbrud.”

Yderligere sanktioner mod andre lande

EU forventes dette efterår at vedtage sanktioner mod Niger samt yderligere sanktioner i anledningen af menneskerettighedskrænkelser i Sudan, Gabon og Libanon, samt ikke mindst Belarus, som Putin benyttede til at indsætte tropper fra ved angrebet i februar 2022.