Kursus
Det årlige digitale tinglysningsakademi - Møde 4
Et forum, som behandler aktuelle temaer og problemstillinger inden for digital tinglysning
5,5
lektioner (point)
5335 DKK.
Udbytte
Dette populære akademi i digital tinglysning er din helt unikke chance for at dygtiggøre dig inden for tinglysning. I akademiet bevæger du dig blandt erfarne aktører, som på et fagligt højt niveau behandler aktuelle temaer og problemstillinger inden for digital tinglysning. Akademiet sigter mod at give ny viden, sparring og perspektiver til arbejdet med digital tinglysning: Du opnår indsigt til at kunne omsætte den nye viden og erfaring i dit daglige virke.Ved alle møerne lægger underviserne op til erfaringsudveksling og debat.
Indhold
Akademiet ledes af Brian Pedersen Veie, der er sekretariatschef for Tinglysningsretten, og Ellen Marie Kaae, der er daglig leder af tingbladet.dk. På møderne vil Brian og Ellen invitere nøgleprofiler på mødets emne.- De fire årlige opdateringer af tinglysningssystemet. Møderne i akademiet afholdes lige før opdateringerne, så du kan være klar til ændringerne
- Retspraksis – siden sidste akademimøde
- Emner og områder, der giver udfordringer – drøftelse af jura og brug af systemet
- Deltagernes egne emner og problemstillinger
Møde 4 - Hele vejen rundt om ejerlejligheder
Den 19. november 2024
Håndtering af ejerlejligheder i tinglysningen kan være en stor udfordring. Vi tager fat på oprettelse af nye ejerlejlighedsejendomme, videreopdeling og vedtægtsændringer.- Oprettelse af nye ejerlejlighedsejendomme – både som lejligheder, der er færdigudstykket og færdigbygget inden salg, og de situationer, hvor lejlighederne sælges som projekter. Hvordan sikres ejerrettigheder, hvordan stiftes pant, udfærdigelse og tinglysning af vedtægter.
- Videreopdeling af ejerlejligheder, på opdeling fra fællesareal, og på nedlæggelse af ejerlejligheder.
- Ændring af vedtægter er også et stort emne, som vi får vendt, og endelig ser vi på beregning af tinglysningsafgiften.
Møde 1 - Bygninger på fremmed grund
D. 12. marts 2024- Hvordan bygninger oprettes efter de nye regler
- Samspillet mellem Geodatastyrelsen og Tinglysningsretten
- Advokatens og landinspektørens roller i forbindelse med oprettelsen
- Hvordan ændringer i bygningen håndteres, herunder udvidelse af bygningen, sammenlægning af flere bygninger, opdeling af bygninger i flere ejendomme
- Håndtering af ejersammenfald mellem grund og bygning
- Pant og panthaveropgør
- Opdatering af gamle bygningsblade på eksisterende bygninger
- Nedlæggelse af bygningsblade efter at ejendommen er fjernet
Møde 2 - Hele vejen rundt om familiehandler
D. 30. maj 2024Vi ser på de udfordringer, der er i familiehandler – hvad dækker begrebet familiehandel over?
Emner er bl.a.:
- hvordan man optimerer handlen skatte- og afgiftsmæssigt,
- hvordan den ekspederes gennem tinglysning.dk,
- hvordan man sikrer den overdragne ejendom mod købers skilsmisse,
- hvordan man sikrer en ligebehandling, hvis der overdrages til én ud af flere søskende,
- hvilke rammer der er for familieoverdragelse i landbruget
- hvilke muligheder der er for selskabsdannelse i forbindelse med overdragelsen.
Møde 3 - Selskaber, foreninger og andre sammenslutninger i tinglysningen
D. 18. september 2024- hvordan der skabes tingbogslegitimation for et selskab mv., dvs. hvilke dokumenter, der skal fremskaffes for at dokumentere selskabets tegningsregler og hvem der er tegningsberettiget. Herunder kommer vi ind på legitimation for udenlandske selskaber
- hvordan selskaber mv. håndteres som adkomsthaver, hvordan der kan/skal ske opdatering ved ændringer som fusion, spaltning og konfusion, herunder beregning af tinglysningsafgiften
- selskaber mv. som påtaleberettigede eller panthavere, navnlig når det pågældende selskab er opløst ved konkurs eller likvidation
- De særlige regler, som gælder for kirker og præsteembeder.
Målgruppe
Akademiet er målrettet dig, der i det daglige arbejder med tinglysning af dokumenter og ekspederer tinglysningsdokumenter – og som ønsker at holde sig fagligt opdateret på de kommende opdateringer som tinglysningssystemet står overfor.Materiale
Du får adgang til kursuspræsentationen og andet relevant materiale gennem JUC’s online materialeportal.Dette siger vores deltagere:
”Det var rigtig godt at få den juridiske baggrund for virksomhedsomdannelser. Vi der ikke har den juridiske baggrund mangler tit at få tilstrækkelige oplysninger til at kunne gennemskue problemstillingerne. Dette kursus var en god hjælp fremover.”
– Lene Skov Jørgensen, advokatsekretær, Kaiser Domino Advokatfirma.
Tidligere deltager på akademiet
”Det var meget godt indlæg omkring selskabsret, og det var noget som jeg kan gå hjem og bruge i min hverdag.”
– Camilla Sjøholm, projektmedarbejder hos KFI Erhvervsdrivende Fond.
Tidligere deltager på akademiet
"Jeg var tilfreds med den afslappede atmosfære, hvor vi alle kunne bidrage med vores erfaringer. Selve kurset var fagligt helt i top og samtidig formidlet, så vi kunne følge med."
– Dorte Christiansen, matrikeltekniker, LIFA.
Tidligere deltager på akademiet
”Det var godt, at vi kunne spørge undervejs. Til sidst kunne vi spørge til nogle af de ting og problematikker, som vi har i det daglige f.eks. en konkret sag m.v.”
– Lone Clemmensen, tinglysningskonsulent, Vestjysk Bank A/S.
Tidligere deltager på akademiet
Vil du vide mere?
Hvis du har yderligere spørgsmål eller ønsker mere information, så tøv ikke med at tage kontakt til mig.
Maja Skåning
Senior Network Consultant
Mobil: +45 28 15 01 09
Email: mas@juc.dk
Vælg mellem en bred vifte af kurser inden for tinglysning
Disse kurser er designet til dig, der ønsker at dygtiggøre dig inden for tinglysning. JUC's kurser vil give dig de rette værktøjer til, at du kan håndtere ejendomsretlige spørgsmål med kompetence og autoritet. Fra juridiske fagfolk til dem, der arbejder i den finansielle sektor eller i ejendomsbranchen, vil disse kurser give en dybdegående indsigt i tinglysningens principper og procedurer. Hvis du er advokat, kan alle vores kurser godkendes som obligatorisk efteruddannelse.
Kompetenceudvikling
Hos JUC finder du juridiske kurser inden for en bred vifte af arbejdsområder. Vi udbyder både grundkurser og specialistkurser, som kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse.
På vores kurser undervises du af førende danske og internationale eksperter, der giver dig indblik i aktuelle udfordringer og muligheder inden for forskellige retsområder. Du vil få konkrete værktøjer, som du kan anvende i dit daglige arbejde og du får en unik indsigt i ny lovgivning, retspraksis og administrativ praksis med fokus på betydningen for dit specifikke arbejdsområde.