Netværk

Kursus

Hvidvaskreglerne - fra strategi til praktisk implementering

Compliance, risikostyring og hvidvask – få helt styr på reglerne

14

lektioner (point)

13590 DKK.

Indhold

Dette intensive todages-kursus giver en dybdegående og helhedsorienteret gennemgang af hvidvaskreglerne, fra opbygning og vedligehold af et anti-hvidvaskprogram til den praktiske håndtering af hvidvaskpligtige sager. Kurset er designet til at give dig et strategisk overblik og praktiske værktøjer, der kan implementeres direkte i advokatvirksomheder.

På dag 1 fokuserer vi på de ledelsesmæssige og strategiske elementer, mens dag 2 går i dybden med de praktiske aspekter og konkrete cases. Kurset er relevant for alle, der arbejder med compliance, risikostyring eller hvidvaskrelaterede opgaver i advokatbranchen.

De enkelte kursusdage kan også købes separat. Læs mere om: 

Dag 1: Hvidvaskreglerne fra helikopterperspektiv

Vi dykker ned i rammerne for etablering af et anti-hvidvaskprogram, herunder de centrale krav i Hvidvasklovens §§ 7 og 8. Vi gennemgår strukturen i et velfungerende complianceprogram og belyser, hvordan man bedst forbereder sig på tilsyn og lovændringer.

Emner:
  • Hvidvaskreglerne som en del af et helstøbt complianceprogram
  • Risikovurdering efter Hvidvasklovens § 7: Funktion, opbygning og vurdering af risici
  • Udarbejdelse af en hvidvaskpolitik i overensstemmelse med § 8
  • Fokus på medarbejdere: Undervisning, screening og whistleblowerordninger
  • Forberedelse til tilsyn
  • Ændringer i Hvidvaskloven ift. advokaters samleklientkonti

Dag 2: Hvidvaskreglerne fra en praktisk vinkel

Vi arbejder med konkrete cases for at illustrere, hvordan reglerne kan anvendes i praksis. Fokus er på kundekendskabskrav, risikovurdering på klientniveau og håndtering af usædvanlige forhold.

Emner:
  • Typer af sager, hvor advokater er omfattet af hvidvaskloven
  • Risikovurdering på klientniveau
  • Håndtering af kravene i § 11
  • Identifikation og håndtering af politisk eksponerede personer og højrisikoklienter
  • Monitorering af klientforhold og underretning

Udbytte

På kurset får du bl.a.:

  • Et strategisk overblik over kravene i Hvidvaskloven og deres synergier med andre compliancekrav
  • Praktisk indsigt i risikovurdering og KYC-processer
  • Konkrete værktøjer til håndtering af mistænkelige forhold og underretninger
  • Indblik i fremtidige ændringer i Hvidvaskloven og deres betydning for advokatbranchen
  • Inspiration til, hvordan hvidvaskreglerne kan integreres i den daglige drift

Målgruppe

Kurset er relevant for advokater, compliancechefer, risikomanagers, partnere, sags- og compliance controllere samt andre, der arbejder med hvidvaskreglerne i praksis. Det kan være en fordel at have kendskab til hvidvaskloven, men det er ikke et krav.

 

Materiale

Du får adgang til relevant kursusmateriale, herunder præsentationen gennem JUC's online materialeportal.

Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater. 

Vil du vide mere?

Hvis du har yderligere spørgsmål eller ønsker mere information vedrørende dette kursus, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Helene Falck Villemoes
Senior Development Specialist
Mobil: +45 28 45 99 11
Email: hfv@juc.dk

Vælg mellem et bredt udvalg af kurser inden for compliance

JUC's kurser i compliance henvender sig til dig, der ønsker at være opdateret samt mestre de juridiske krav og udfordringer inden for compliance-verdenen. På kurserne får du en række praktiske værktøjer formidlet af områdets førende profiler. Til dig, som er advokat, kan vores kurser godkendes som obligatorisk efteruddannelse.

Hold dig opdateret

Er du helt opdateret på nye regler, lovgivning, praksis – og ikke mindst, har du de fornødne redskaber til at håndtere dem? Vælg hvilke retsområder, du vil informeres om og modtag juridiske nyheder, som klæder dig på til morgendagens opgaver.

Kompetenceudvikling

Hos JUC finder du juridiske kurser inden for en bred vifte af arbejdsområder. Vi udbyder både grundkurser og specialistkurser, som kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse.

På vores kurser undervises du af førende danske og internationale eksperter, der giver dig indblik i aktuelle udfordringer og muligheder inden for forskellige retsområder. Du vil få konkrete værktøjer, som du kan anvende i dit daglige arbejde og du får en unik indsigt i ny lovgivning, retspraksis og administrativ praksis med fokus på betydningen for dit specifikke arbejdsområde.