Ansættelsesretten er et alsidigt område. Derfor ser man konstant ny udvikling, nye tendenser og regler, man skal kunne omdanne i praksis. Vi har mødt Anne Marie Abrahamson, der er advokat og partner hos Lundgrens, som har givet sit bud på nogle af de områder, der for tiden fylder mest i arbejdet som advokat inden for ansættelsesret.

Ansættelsesretten er alsidig

Anne Marie Abrahamson har valgt at specialisere sig i ansættelsesretten grundet alsidigheden for området. Det er et juridisk speciale med mange specialregler, man skal kende. ”Det at blive en dygtig advokat med speciale i ansættelsesret kræver en lang række kompetencer foruden indsigt i juraen. Det vil sige, at man skal være dygtig til at forstå de problemstillinger, som kunderne præsenterer, se dem i deres kontekst og i samarbejde med kunden finde ud af, hvad der er den rigtige løsning på et givet problem” fortæller Anne Marie.

Juraen giver ikke altid det rigtige svar på en ansættelsesretlig problemstilling. For Anne Marie er det spændende, at man dels bruger juraen, men også at man har et tæt samarbejde med sine kunder i forhold til løsningen af de problemstillinger, som ansættelsesretten giver anledning til.

Fem tendenser, du bør holde øje med

1. De nye barselsregler

Et af de emner der i øjeblikket fylder i de ansættelsesretlige kredse, er de nye barselsregler. De trådte i kraft den 2. august 2022 og introducerede bl.a. øremærket orlov. Det har givet anledning til rigtig meget arbejde for advokater som Anne Marie, som sammen med sine kunder skal finde ud af, hvordan man håndterer de nye regler i forhold til den enkelte virksomhed. Det leder bl.a. til spørgsmål om reglernes udformning i praksis, f.eks.: Hvordan er virksomhedens nuværende barselspolitik, og hvordan ønsker man så, at retningslinjerne skal se ud fremadrettet?

”Det har været meget interessant dels at skulle forstå de nye regler, men også at følge den debat, der har været i relation til de nye regler.” En af de problemstillinger, som Anne Marie ofte ser, er spørgsmålet om, hvorvidt vi skal ligestille vores kvindelige og mandlige medarbejdere fuldt ud. Hun fortæller, at der er en hel del virksomheder, der har valgt at gå den vej, så man betaler fuld løn til både kvindelige og mandlige medarbejdere i 24 uger efter barnets fødsel. Med øget fokus på diversitet og ønsket om, at mandlige medarbejdere skal tage mere orlov, bliver det ifølge Anne Marie rigtig spændende fremover at følge med i, om de nye regler kan være med til at skubbe til noget rent ligestillingsmæssigt i Danmark.

2. Ligebehandling

Ligebehandling er et stort emne inden for ansættelsesretten. Ligebehandlingssager kan handle om forskelsbehandling mellem mænd og kvinder på specifikke områder, f.eks. løn, og de kan også handle om sager vedrørende opsigelse af gravide medarbejdere og lignende. ”Der er lavet undersøgelser, der viser, at vi ikke er helt så langt med ligestillingen i Danmark, som vi gerne ville være, og som vi i nogle sammenhænge skilter med.”

Ifølge Anne Marie er der helt sikkert rum for forbedringer, og hun tror på, at det kan gøre en forskel, at vi nu får ligestillet mændene og kvinderne, i forhold til hvem der kan holde orlov i forbindelse med børns fødsel.

Der er også ændringer på vej til ligebehandlingsloven, netop med det formål at tydeliggøre arbejdsgivers ansvar i sager om seksuel chikane samt en præcisering af, hvilke kriterier domstolene skal tillægge vægt ved udmåling af godtgørelse. Det foreslås endvidere, at godtgørelsesniveauet i sager om grov seksuel chikane hæves med en tredjedel.

3. En ny finanskrise?

Anne Marie nævner også den økonomiske situation, hvor mange venter på, om der kommer en ny finanskrise. Står vi over for en ny finanskrise, skal Anne Marie og hendes kolleger inden for ansættelsesretten i gang med at læse op på reglerne om bl.a. lønmodtageres retsstilling i nødlidende virksomheder. ”Det er jo mange år siden, at dette har været et højaktuelt emne. Vi så det lidt under covid-19, men ikke i så voldsom grad. Hvis der kommer flere nødlidende eller konkursramte virksomheder, hvad gør man så med medarbejderne, og hvilken retsstilling har de?” Det kommer ifølge Anne Marie til at fylde meget, hvis vi kommer til at opleve en ny finanskrise.

4. Internationale ansættelser

De nye arbejdssituationer rejser en lang række juridiske udfordringer, når man arbejder med internationale ansættelser. Anne Marie fremhæver, at krigen i Ukraine også har bragt fokus på områdets regler. Krigen har betydet, at der kommer mennesker til Danmark, som gerne vil arbejde, og hvor spørgsmålet om arbejds- og opholdstilladelser bliver relevant. Udgangspunktet er, at alle tredjelandsstatsborgere skal have en arbejds- og opholdstilladelse for lovligt at kunne udføre arbejde i Danmark. Folketinget har så indført særregler, der letter adgangen for ukrainske statsborgere til at opnå ret til at arbejde i Danmark.

5. Hold øje med 120-dagsreglen

Et eksempel på et emne, man skal holde øje med, er ifølge Anne Marie, praksis vedrørende ”120-dagesreglen”, som findes i funktionærloven. Reglen handler om, at en arbejdsgiver kan opsige en medarbejder med forkortet varsel, hvis denne har været syg i 120 dage inden for 12 måneder. Der foreligger utrolig meget retspraksis, og Højesteret har flere gange haft lejlighed til at fastlægge, hvordan 120-dagesreglen skal forstås. ”Så hvis man skal rådgive omkring brugen af denne regel, som ved et umiddelbart øjekast virker som en enkel regel, er det helt nødvendigt, at man har 100% styr på den nyeste praksis på dette område – og det gælder faktisk også i forhold til mange andre emner, vi beskæftiger os med inden for ansættelsesretten.”

Anne Marie understreger, at det altid er vigtigt at være opmærksom på nye regler og ny retspraksis, når man arbejder med ansættelsesret. Der er konstant udvikling på området, så man skal hele tiden være opdateret på, om der er kommet ny relevant retspraksis eller regelændringer.

Gode råd til nye advokater, der skal arbejde med ansættelsesret

• Forstå hvordan og hvornår reglerne finder anvendelse

• Få grundlæggende sondringer og afgrænsninger på plads

• Hold dig løbende opdateret om ny praksis på området

Når det går galt - Faldgruber og konsekvenser

”Hvis man ikke kender de grundlæggende regler, og hvis man ikke forstår den måde, hvorpå ansættelsesretten er bygget op, kan man komme til at gå rigtig galt i byen, og de vurderinger, man laver, når man skal løse en ansættelsesretlig problemstilling, kan ende galt.”

En af de helt klassiske problemstillinger er spørgsmålet om, hvorvidt en medarbejder er omfattet af funktionærloven, om en medarbejder er omfattet af anden ansættelsesretlig præceptiv lovgivning, eller om en medarbejder er omfattet af en kollektiv overenskomst – og ifølge Anne Marie er det at kunne lave denne indledende afgrænsning korrekt helt afgørende for, at man får besvaret en problemstilling rigtigt.

Hvis man skal vurdere gyldigheden af en konkurrence og konkurrenceklausul og fejlagtigt tror, at man har at gøre med en person, der kan holdes uden for den ansættelsesretlige præceptive lovgivning, kan man komme til at vurdere, at en konkurrenceklausul er gyldig, mens den måske i virkeligheden er ugyldig.

Anne Marie opfordrer afslutningsvis til, at man, når man arbejder med ansættelsesretten, skal sørge for at gå på kursus og holder sin viden ajour – særligt fordi der hele tiden kommer ny information, som man skal kende og bruge, så man kan rådgive korrekt. Dette gælder, uanset om man er advokat, sidder i en virksomhed eller en offentlig myndighed.

Du kan møde Anne Marie, som underviser hos JUC på følgende kurser:

• Internationale ansættelser d. 4. oktober 2023 - Læs mere her

• Ansættelsesretligt grundkursus d. 8.-9. november 2023 - Læs mere her

• Forskels- og ligebehandlingsloven d. 21. november 2023 - Læs mere her