JUC ønsker at styrke og finpudse den viden og kompetence, som danner hjørnestenen i den juridiske profession. Det opnår vi bl.a. takket være vores tætte relation med specialiserede profiler, som Frederik Waage, dr.jur., LL.M. og professor i forfatningsret. Vi har talt med Frederik om hans erfaringer som juridisk forsker og formidler.

Hvordan blev du først involveret i at undervise på juridiske kurser?

Jeg havde for første gang lejlighed til at undervise på kurser, der primært var for advokater, da jeg arbejdede på min afhandling om det offentlige som procespart. Kurserne viste sig faktisk at blive meget vigtige for udviklingen af mit projekt - og de giver også mange værdifulde input til min nuværende forskning. Jeg er professor i forfatningsret, og mit forskningsområde dækker blandt andet domstolskontrol med forvaltningen og de regler af forfatningsretlig samt forvaltningsretlig karakter, der knytter sig hertil. Udgangspunktet for det hele er grundlovens § 63, som giver borgerne ret til at gå til domstolene og særligt forvaltningsrettens regler for sagsbehandling og procesførelse og retsplejelovens regler for retssagsførelsen.

”Advokatkurserne blev, for mig, et vigtigt ”reality check” på, hvordan forskningen mødte virkeligheden.”

Vil du uddybe hvilken værdi, undervisning skaber for din forskning?

Helt konkret giver mødet med advokaterne på bl.a. JUC’s kurser, et direkte indblik i det praktiske retsliv. Da jeg arbejdede på min doktordisputats i årene 2011-2016 havde jeg fra start et meget teoretisk udgangspunkt. Det kom til udtryk i min afhandling på den måde, at den første del i det væsentlige indeholdt forstudier af hele grundlaget for vores procesordning, retshistorien og de bagvedliggende hensyn bag reglerne.

Jeg mener, at den anden del af min afhandling fik en langt mere jordnær og praktisk karakter, hvilket blandt andet blev muliggjort via den dialog, jeg havde på kurserne. Her fik jeg mulighed for at tale med advokater, der førte offentligretlige retssager, hvor jeg blev præsenteret for problemerne i praksis. Og det åbnede faktisk op for helt nye dimensioner i arbejdet og en arbejdsmetode, som jeg fortsat bruger. Den bedste måde jeg kan sammenfatte det på er, at man på kurserne konstant får mulighed for at konfrontere forskningen med virkeligheden. Man finder ud af, hvor skoen trykker i praksis, og man får en rettesnor for, hvilke problemer det giver mening at give sig i kast med. Samtidig er kurser med et så højtuddannet publikum, et rigtig godt laboratorium for at få testet nogle af forskningsidéerne i praksis.

Hvad opnår du som underviser, som du ikke møder i dit daglige virke?

Der er en ramme for kurserne, som betyder, at vi kommer omkring alle de relevante spørgsmål inden for emneområdet. Men vi tilstræber altid, at der bliver mulighed for dialog med advokaterne undervejs, med mulighed for spørgsmål fra praksis, og advokaterne samt øvrige kursusdeltageres dagligdag. Det er en afgørende del af konceptet, og den konfrontation med praksis man får, er meget vanskelig at læse sig til eller opnå kendskab til gennem forskningen. Som kurserne er struktureret, kommer vi igennem en stor mængde information, som alt sammen er forskningsbaseret. Hvis vi får et spørgsmål, vi ikke umiddelbart kan svare på, så er det en del af processen at finde en løsning på det.

Jeg udgav i 2021 bogen ”Offentligretlige retssager”, som er en praktisk og opdateret udgave af min doktorafhandling. Og jeg udbyder årligt et JUC-kursus, der specifikt retter sig mod indholdet af den bog, der særligt er vinklet mod at besvare mange af de spørgsmål, som jeg har fået med fra praksis. Hvis den juridiske forskning skal være vedkommende og praksisorienteret, skal den også stå på mål med virkeligheden og her er mødet med advokaterne af stor betydning – også selvom der ikke er tale om specialister i forvaltningsret eller procesret. Dér hvor jeg så selv mener, at jeg kan bidrage med noget til praktikerne er ved, at jeg holder mig opdateret nationalt og internationalt inden for mit forskningsområde, og dermed giver mulighed for at bringe perspektiver derfra ind i forskningen og på kurserne.

Hvordan holder du dig løbende opdateret, så du sikrer dig vedkommende og aktuel viden?

Som forsker har jeg mulighed for at foretage nogle andre prioriteringer end praktikerne har - og f.eks. dedikere forskningstid til komparative studier af udenlandsk ret og retspraksis. Herudover har jeg helt naturligt, på universitetet, et netværk med andre forskere, som bibringer nogle alternative perspektiver på dagligdagens problemer. Jeg mener, at det giver mig nogle gode forudsætninger for undervisning på bestemte områder - og på visse områder også nogle fortrin.

Samtidigt har de undervisere, som f.eks. er aktive advokater, naturligvis andre fortrin. De har på en helt anden måde end mig, hånden på kogepladen. Så måske er den optimale kombination et kursus, som det jeg afholder i ekspropriationsproces med Håkun Djurhuus og Tue Bing Trier. De er begge meget dygtige advokater, som sikrer, at der er jordforbindelse, samtidig med at jeg selv - forhåbentlig - kan bringe nogle alternative perspektiver på problemerne